Kan du huske dengang, hvor en fræk fyr m/k hverken blev kaldt en douchebag eller en motherfucker, men i stedet en gavtyv?
Nej, vel? Gavtyven er nemlig truet som ord. Nøjagtig ligesom duksen, svingommen, døgenigten og ruskomsnusket. Men bare rolig. Du kan være med til at indføre dem alle sammen igen.
På Nivaagaards Malerisamling har de nemlig skabt et reservat for truede danske ord. Reservatet bor i museets park og indeholder 100 ord, som vi stort set ikke bruger længere.
Det er så meningen, at ordene skal befinde sig der, mens museets ansatte og parkens gæster bruger det, så ofte de kan. Når museet skønner, at ordet igen har fundet vej til det danske sprog, bliver det sluppet fri og erstattet af et nyt ord.
Anmeldelse: Maleren der mistede kontakt til verdenVil du være med til at befri et ord? Så spring på et kystbanetog nordpå. Din gavtyv.
Reservat for truede ord. Fra 13. nov. Parken ved Nivaagaards Malerisamling, Nivå.
fortsæt med at læse




























