At dømme efter de malerier og tegninger, der lige nu fylder og løfter Nivaagaards Malerisamling, har den svenske maler C.F. Hill haft en nærmest selvdestruktiv sensibilitet, først over for den natur, han så omkring sig – og til sidst den natur, han rummede i sig.
’Sveriges store landskabsmaler’ lyder undertitlen. Men nogen typisk nordisk maler var Hill ikke. I 1873, kun 24 år gammel, rejser han til Frankrig, og de malerier, han udfører i bl.a. Barbizonne, Champagne og i Normandiet frem til sit sammenbrud i 1878, er resultatet af forfinede sansninger i fransk stil. Når man står foran hans tolkning af havet ud for Luc-sur-Mer, er man langt væk fra Lund, hvor han blev født, og fra Stockholm, hvor han en tid besøgte Kunstakademiet. Til gengæld føler man sig tæt på den åndfulde intimitet, som den fine landskabsmaler Corot og de andre Barbizon-malere kendes på.
