Bremer/McCoy er en af den slags musikalske hemmeligheder, som man, når man først har opdaget den, har lyst til at dele med alle. Over tre plader, ’Enhed’ (2013), ’Ordet’ (2015) og sidste års ’Forsvinder’, har duoen forfinet sit helt eget tidløse udtryk, der henter inspiration fra spirituel jazz med mild skandinavisk melankoli, hymner og visesang, men også dubbens og reggaens ekkoficerede klangrum.
Et fortættet musikalsk univers, hvor Jonathan Bremer smidigt masserer kontrabassens strenge med stoisk ro, mens Morten McCoy med sine præcise tangentbetoninger på klaver, orgel og elpiano ridser og tegner sangenes skelet op.
Det er melodisk forførende med en smittende organisk fornemmelse og detaljer i komposition og produktion, der skaber rum for fortolkning. Perfekt til både parmiddage, sløve søndage og sene nattetimer. Og med to nomineringer til den nyligt overståede uddeling af musikanmeldernes kritikerpris, Steppeulven – Morten som årets musiker og sammen som årets komponister – og tre stort set udsolgte koncerter på Sigurdsgade 39 under Vinterjazz tyder meget på, at stadig flere er ved at få øjnene op for dem.
Jeg mødes med Jonathan Bremer og Morten McCoy i deres studie på grænsen mellem Vanløse og Nordvest.
