Øl er ikke bare øl.
Enten ved man det allerede, eller også kan man finde ud af det til restaurant 108’s arrangement ’Sour Beer’ tirsdag 12. februar.
De har inviteret to kollegaer forbi fra restauranten og ølbaren Barr, der vil hjælpe med at skænke særligt udvalgte og sure specialøl.
På menuen er der seks øl, der alle passer ind i kategorierne ’sour beer’, ’lambic’ eller ’geuze’.
Hvis de betegnelser ikke umiddelbart ringer en klokke, kan det afsløres, at fælles for dem alle er spontanlagringsprocessen ved brugen af mælkesyrebakterier og Brettanomyces – en naturlig gærsvamp. Hjælper det heller ikke på forståelsen, giver bartenderne en introduktion.
En pløret guide: Her er 10 barer, hvor du kan drikke specialiseret alkohol i KøbenhavnFor 150 kroner kan du få en smagsprøve på dem alle, og ellers sælges de enkeltvis. Imens øllene bliver serveret, vil køkkenet på 108 lave snacks, som kan tilkøbes. Det starter klokken 17 og slutter klokken 21. Billet er ikke nødvendig.
Læs mere her.
Sour Beer, 12. februar, 17-21, The Corner at 108, Strandgade 108, 1401 København K.
fortsæt med at læse




























