Katedral mod kolera I 1853 blev København ramt af en voldsom koleraepidemi, der krævede 4.700 dødsofre inden for byens volde. Koleraens helt store smittebærer var den stærkt forurenede voldgrav, der forsynede borgerne med vand, så derfor byggede man i 1859 et mere hygiejnisk reservoir i Søndermarken.

For at begrænse risikoen for smitte, forgiftning og sabotage havde man inddelt den enorme underjordiske vandgrav i tre adskilte cisterner, der hver var 1.440 kvadratmeter store og fire meter dybe. Cisternerne tjente den københavnske vandforsyning i mere end 100 år, og først i 1981 tømte man dem for de 16 millioner liter vand.