Politikens anmelder Joakim Grundahl er vild med Omar Souleyman, Dengue Dengue Dengue! og Kavinsky. Så man kan nok finde ham dansende på Apollo og Arena i aften.
Læs hvorfor her:
»Bryllupssangeren fra de syriske bjerge.
I Damaskus regner den kulturelle elite ham for discountmusik for bjergbønder. Men i grænselandet mellem Irak, Tyrkiet og Syrien er han en eftertragtet bryllupsmusiker med sine arabiske kærlighedspoesi på en skrattende bund fra keyboardets samplinger af mellemøstlige instrumenter. 500 forskellige kassettebånd har han udgivet, og han vælter sig i kvinder.
Der er kommer til at være knald på.
Når melodierne hvirvler af sted som krøllede arabesker lyder det som et legetøjsinstrument med et bilbatteri i stikket. 'Jihad techno' forsøgte pladeselskabet at lokke med i forsøget på at tiltrække opmærksomhed i den vestlige verden. Det viste sig at være unødvendigt, for i de sidste seks år har Souleyman været et kæmpe hit på alt fra store elektroniske festivaler som Sonar i Barcelona til Pakhuset i Århus, hvor jeg så ham for nogle år siden.
Her drak han guldøl og så noget arabisk 2. divisionsfodbold på tv, mens det ghanesiske supportband varmede op. I pausen kom han op og diskutere med den ghanesiske forsanger, gav ham en blodtud og indtog scenen som en smilende sheik. Det bliver sindssygt festligt og det overstyrede keyboard kommer til at rive publikum rundt i teltet«.
»To grafiske designere fra Lima har stormet de peruvianske klubber de seneste år. De er kendt for deres neonfarvede psykedeliske visuals, som blitzer i geometriske indianske mønstre mens duoen hugger med nakken bag store farverige shaman-masker.
Det er techno på ayahuasca-trip, som sydamerikanske heksedoktorer tager på, når de skal rejse ind i en anden verden.
Beatet er ekstremt catchy, med columbiansk cumbia som bund, den her lokomotiv-rytme, og den så rammer skævt på technoens tunge 4/4 beat, virker det umiddelbart asymmetrisk, som om de støder ind i hinanden, men pludseligt er det som der opstår en tredje rytme i mellemrummene.
Det er besættende, originalt og meget dansevenligt, mens dub, dubstep og meget andet elektronisk musik fra den globale klubkultur mikses ind i det digitale mash-up«.
»Det bliver så übersmart og hipsterhysterisk, når franske Kavinsky indtager Avalon til midnat.
Han er ren reference til 80’erne og hvis han ikke har sin denimvest med rygmærke med metallica og gremlins på, står han nok i sin rødhvide amerikansk football-jakke bag pulten. Det er helt uden personlig substans, når han spiller sin franske electro-house i traditionen fra Daft Punk og Ed Banger-selskabet.
Han vil spille sit album 'Outrun', som også er navnet på det storpixelerede computerspil nogle af os kender fra 80’erne. Det med den røde ferrari der kører ræs på den californiske strandvej.
Lyden er ligeså retrobevidst, med ekkoer af temaet fra 'Night Rider', John Carpenters gyser-soundtracks og andre film fra det syntetiske årti.
Nu lyder det jo ikke særlig positivt, men live er det en voldsomt smittende festmusik, bekymringsløst og regnbuefarvet, men også råt og overstyret med direkte henvendelse til røven, som vil blive rystet godt igennem«.
LÆS OGSÅ: Pernille Jensen anbefaler: 5 koncerter du vil fortryde, at du ikke gik til på Roskilde Festival
fortsæt med at læse
