Min kone er dansk, og da jeg mødte hende, blev jeg ikke bare forelsket i hende. Jeg blev også forelsket i hendes by.
En af de ting, jeg først faldt for, var jeres cykelkultur. Det var virkelig fascinerende for mig, hvor godt den fungerede. Og de der små lygter, I putter på jeres cykler – de var så søde, at jeg ikke kunne lade være med at tage billeder af dem.
Min første cykeltur i København foregik på en bycykel. Der, hvor jeg kommer fra, er cykler noget, som hører barndommen til. Man kører på cykel, til man er 15 år, og derefter holder de fleste op igen. Så da jeg pludselig sad på den der cykel midt i København, var det, som om jeg med et blev transporteret tilbage til min barndom.
Den der følelse af at suse af sted med vind i håret mindede mig om at være en lille dreng. Måske er det derfor, jeg altid føler mig yngre, når jeg er i København.
Film på cykel
Siden dengang har jeg cyklet mange ture i København. Især da jeg indspillede min film ’Copenhagen’ i byen forrige sommer. Filmen havde et ret lille budget, så jeg havde ikke råd til at bo på hotel, mens vi optog. I stedet udlånte jeg min og min kones lejlighed i New York, mod at vi boede i forskellige hjem i København.
Så i løbet af et par måneder nåede jeg at bo fem forskellige steder i København.
Frontfigur i The Eclectic Moniker: »Jeg fik et chok. Det var jo vildt noia«Første sted, jeg boede den sommer, var Hellerup. Så rykkede jeg til Østerbro. Derefter boede jeg i en periode inde ved Amalienborg. Så flyttede jeg til Amager. Og til sidst boede jeg på Frederiksberg tæt på Værnedamsvej.
Hver gang jeg cyklede til filmsettet fra et nyt sted, slog det mig, hvor mange facetter denne – i virkeligheden ikke særlig store – storby har.
Forelsket i København
I Toronto, hvor jeg er vokset op, klager folk altid over, at alle bydelene ligner hinanden. Sådan er det bestemt ikke i København, opdagede jeg. Og mens jeg sad der på cyklen, blev jeg bare endnu mere forelsket i København.
Inden vi gik i gang med at indspille ’Copenhagen’, havde jeg en masse steder i hovedet, som jeg vidste, at jeg ville have med i filmen. Nørreport Station for eksempel. Og Kongens Nytorv.
Højdeskræk skuespiller inden elastikspring: »Det her er en skidedårlig ide«Men da jeg ankom til byen, var de steder dækket af vejarbejde. Og så måtte jeg ud og lede igen.
Der hjalp mine cykelture mig. Det skete flere gange, at jeg opdagede et nyt sted, mens jeg sad der på cyklen. For eksempel var det på en cykeltur, jeg lagde mærke til det der område med de orange huse. Nyboder hedder det. Det blev en del af filmen.
Lærer byen at kende
Jeg talte meget om cykler med den amerikanske del af filmholdet den sommer. Da vi ankom til København, fik alle som det første en cykel, så de let kunne komme rundt i byen. Og hver eneste morgen snakkede vi om, hvor meget bedre man lærer en by at kende, når man cykler.
Så da filmen var færdigindspillet, og jeg kom hjem til New York, tænkte jeg: Jeg skal da også cykle her.
Men der gik ikke lang tid, før jeg næsten var blevet slået ihjel i New Yorks trafik. Og så måtte jeg give op igen«.
fortsæt med at læse
