Den nordiske havgus har lettet sig fra den københavnske madscene. Det ville være den nemme overskrift, hvis man skulle skrive en klumme om alt det, der rører sig på netop den scene p.t.
Så ville man kunne skrive, at byen efter 15 år i det kuldslåede nynordiske favntag var ved at vågne af vinterhiet, gnide mosset ud af øjnene og spejde ud i horisonten fra toppen af myretuen på tundraen. Besnærende, ikke sandt?