Kære Dolly. Der er nogle ting, jeg lige bliver nødt til at tale med dig om. Du har været en stille revolution i min tilværelse. Jeg bryder mig ikke om hunde, og alligevel ligger du nu igen i mit skød og kigger lidt søvnigt på mig med dit lille chihuahuafjæs.

Du flyttede pludselig ind i den café, hvor jeg drikker min morgenkaffe, Heaps Good Café i Fensmarkgade, et samspilsramt overskudskræ, der havde fået et nyt hjem i en sen alder. Men jeg føler, at vi to, Dolly, vi har en forbindelse. Du er humørsyg og gider heller ikke andre mennesker før klokken 9 om morgenen. Vi to, Dolly ...