Da jeg var yngre, ønskede jeg mig væk fra København med alt dens vand, alle dens parker, alle dens huse, pladser, hjørner og kroge, som var konstante påmindelser om selv de mindste begivenheder i mit liv.
Byen kom for tæt på, var for genkendelig. Den blev en snigende størrelse. Så fjern, så nær. En konkret ting, jeg ikke kunne ryste af mig.