»Men du har jo ikke nogen børn?«, udbrød et par af mine kollegaer, mens de lagde deres efterhånden efterårsfarvede ansigter i mystificerede folder, og jeg svarede, at jeg vidste da heller ikke præcis, hvad jeg skulle foretage mig, men at jeg i hvert fald kunne garantere dem, at noget af det, jeg skulle lave, var ingenting, for det trænger man til, når man, som jeg, står op før fanden overhovedet har overvejet, hvilke sko han vil have på, hver dag.
For man behøver jo altså ikke forsvare, at man har besluttet sig for at holde efterårsferie, bare fordi man er 31 og ikke har børn.
