Det startede relativt udramatisk. Bænket foran fjerneren foran 19-Nyhederne i coronaårets faste setup: røven i sofaen, solidt spredte ben og ryggen godt foroverbøjet: tv dinner. Vi havde bestilt takeaway. Det har vi ved gud gjort mange gange både før og under coronanedlukningen. Denne gang fra Sticks’n’Sushi.
I de sidste 20 år har jeg spist oftere fra Sticks end noget andet sted i byen, og der er få smage og menuer, jeg kender så godt som deres. Derfor var det med en vis vægt, at min kæreste og jeg synkront kiggede på hinanden og mistroisk spurgte: »Hvorfor smager det ikke af noget?«. »Har de fået en ny sojavariant, den her smager mærkeligt?«. »Er der noget galt med ingefæren, er den ikke frisk, den har slet ingen smag«.
