Sommerens baggård er sanselig. Jeg kan høre, se og lugte mine naboer, men aldrig på samme tid. Jeg tæller årstiderne med mine åbne vinduer og stiller mit indre ur med gårdens lyde, skriver Ibyens klummeskribent.

Først hører jeg mine genboer grine af ’Paradise Hotel’. Senere lyder der en stønnen

Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Det er blevet varmt, så nu lever jeg i gennemtræk.

Vinduer slået op i køkkenet, stuen og soveværelset, så er der heller ikke flere rum i lejligheden. Sådan tæller jeg årstiderne. Om vinteren er lejlighedens vinduer lukket, kun i små udluftende sus lader jeg den lille andel skylle igennem af kulde fra to vinduer. Foråret kommer, og køkkenets vindue får lov til at forblive åbent, baggårdens sæson begynder med sine lyde. Efteråret spejler forårets ene åbne vindue. De to årstider er mere, men i vinduessystemet er de kun nedtællinger til deres efterkommere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her