Det var den aften, jeg besluttede, at det ville være en fantastisk idé at forsøge mig med at poledance op ad en smal betonsøjle. Stedet var Warehouse 9 i Kødbyen, hvor et par venner og jeg var havnet til en ’undertøjsfest’ i forsommervarmen, og min eneste påklædning ud på natten var et par hotpants, udtværet overdreven makeup og en lightstick mellem tænderne (ja, der findes billeder, og nej, du må ikke se dem).

Her er det nok på sin plads at nævne, at jeg på ingen måde kan poledance. Dette vidnede de blå mærker og hudafskrabningerne næste dag også om. På en solid omgang billig kopi-champagne, godt med selvtillid og fed elektronisk musik kan man alt. Og i de efterfølgende 14 år var jeg med til at feste, producere og performe alt mellem himmel og jord i det trygge fællesskab af kunst, kultur og queer, som Warehouse 9 er.