Drengene vil være ham, pigerne vil være sammen med ham. Ja ja … kæmpe kliche – vi ved det godt. Men i tilfældet Father John Misty passer beskrivelsen ret godt.
Interview: Father John Misty skulle hjælpe Tillman med at »sprænge alt i luften«Siden den amerikanske musiker tidligere i år udgav sit andet album, ’I love you, honeybear’, er han nemlig blevet en slags indierockens førsteelsker.
Sådan en, som kan finde på at synge sine sange på knæ eller slænge sig kælent ind over et klaver, mens han croonende bekender, at han er »bored in the USA«.
Farvel til fuldskægsfolken
Father John Misty er et alter ego for musikeren John Tillman, som engang spillede trommer i fuldskægsfolkens nok største band Fleet Foxes. Navnet fandt han på for tre år siden.
Eller rettere: Det kom til ham midt i et trip på den californiske kyst. Med svampe pumpende i blodet besluttede han sig for at starte forfra som musiker under navnet Father John Misty.
Folkrockens spirituelle shaman udgiver imponerende værkHans solodebut fra samme år, ’Fear fun’, blev en moderat succes, men det var opfølgeren, ’I love you honeybear’ fra i år, som blev hans helt store gennembrud.
Seks hjerter
Også herhjemme, hvor Father John Misty sparkede benene væk under årets Roskilde Festival med en koncert, der ifølge Politikens Kim Skotte var seks hjerter værd. »Father John Misty indtog Avalon Scenen, som var det en kvinde, han skulle erobre med alle de dyre og billige tricks i bogen«, skrev han blandt andet.
Halvguden Father John Misty erobrede Roskilde med sindssyg koncertMandag og tirsdag i næste uge kan du selv lade dig forføre i Store Vega. Hvis du da har billet. Begge koncerter er nemlig for længst udsolgte.
Father John Misty. 16. og 17. nov. Store Vega, Kbh. V.
fortsæt med at læse


























