Guldregn har allerede charmeret sig ind på radiolytterne med den 1980'er-poppede single 'Stadig væk'. I aften er de et af de syv navne, som spiller ved Vegas talentaften, Vegas udvalgte. Her fortæller kvartetten om fire øjeblikke, der har defineret dem som band.
DA ANDREAS DAGBØGER BLEV STJÅLET
Andrea Aagaard, vokal (AA): »’Stadig væk’ var den første sang, vi skrev sammen«.
Lasse Lyngbo, tangenter, guitar og produktion (LL): »Thor og jeg havde talt om at lave noget sammen, fordi vi har studie 5 meter fra hinanden. Vi var begge fans af Dig & Mig, som Andrea var med i før. Vi ringede til hende og fik hende til at komme ud til os. Senere kom Thors lillebror, Asbjørn, også med«.
AA: »Jeg forstod ikke, hvad der skulle ske. At man skulle kunne skrive numre med nogen, man overhovedet ikke kendte i forvejen. Thor og Lasse pressede lidt på, og jeg gik i forsvar og begyndte at fortælle om, at jeg har haft svært ved at skrive tekster, og at det måske var noget med, at mine dagbøger blev stjålet engang«.
Thor Nørgaard, tangenter, guitar, vokal og produktion (TN): »Og så fik vi hele historien, der blev til ’Stadig væk’«.
AA: »Historien er, at jeg var 14 år, og min bedste ven vidste, at mine dagbøger lå i en skotøjsæske under min seng. En dag kom jeg gående ved boldbanen i Sydhavnen, hvor vi boede. Min ven gik rundt på boldbanen med en anden ven, og de råbte ting efter mig. Det, de råbte, kunne de umuligt vide, medmindre de havde læst mine dagbøger.
Mens jeg gik hjemad, gik det op for mig, hvad der var sket. Da jeg kom ind på min værelse, kunne jeg se, at æsken var væk. Jeg løb ind i min vens hus og råbte og skreg. Bøgerne fik jeg tilbage, men vi snakkede ikke sammen i ti år. I dag er vi faktisk rigtig gode venner igen, men dengang følte jeg, det var utilgiveligt. Jeg kan huske, at min mor kom ind på mit værelse, og for at trøste mig fortalte hun, at min ven havde fået stuearrest. Stuearrest?!, tænkte jeg. Jeg har fået ødelagt mit liv!
Når jeg siden har lavet musik med andre i Dig & Mig og i De Høje Hæle, har jeg skullet presses til at skrive tekster. Jeg har aldrig kigget i de bøger igen. Faktisk havde jeg aldrig rigtig snakket om det, før jeg talte med Thor og Lasse om det i en halv dag«.
DA DE LÆRTE AT ELSKE DERES HJEMSTAVN
TN: »Vi bor alle i København nu, men hver især er vi knyttet til bestemte steder. Til nogle små samfund, kan man sige. Asbjørn og jeg er fra Fanø, Lasse boede i Assens i mange år, og Andrea er fra Sydhavnen. Vores nye single hedder ’Sydvest for stenbroen’. Den er vores sydhavnssang. Overalt bliver de små samfund ædt af de store«.
AA: »Sydhavnen bliver langsomt »ædt af byens flammer«, som vi siger det i sangen«.
Asbjørn Nørgaard, trommer, guitar og vokal (AN): »I Sydhavnen er der en lokalpatriotisme ligesom på Fanø. Jeg holder meget af at komme hjem til Fanø nu, men da jeg var 17 år og boede hjemme, syntes jeg, det var det værste sted. Jeg var træt af at køre på de samme veje på mit skateboard og ville bare væk«.
Surf's up! The Tremolo Beer Gut spiller gang i din weekendAA: »Førhen var jeg flov over at være fra Sydhavnen, fordi det var og til dels stadig er sådan et socialt belastet sted. Jeg kommer fra haverne (haveforeningerne, red.) derude, og de er ikke nær så udsatte som andre steder, men alligevel. Min lillebror og hans venner har derimod altid dyrket, at de er fra Sydhavnen. For mig er det kommet senere. I mange år ville jeg gøre alt for at komme væk. Men når man så har været væk, er det virkelig dejligt at komme tilbage. Efterhånden er jeg blevet stolt af at komme derfra«.
AN: »’Sydvest for stenbroen’ handler om hele det der suburbane liv. Derude er der også sorger og glæder. Der er hjerter derude«.
DA DE OPDAGEDE DERES YNDLINGSPLADER
LL: »Vi har alle før spillet musik i forskellige sammenhænge. Jeg har været med i Diefenbach, Asbjørn har spillet i The Floor Is Made of Lava, Andrea var med i Dig & Mig og i De Høje Hæle, og Thor har mest været producer«.
TN: »Guldregn er faktisk første gang, Asbjørn og jeg spiller sammen. Vi voksede op med masser af musik på Fanø. Vores far er folkemusiker. Han spillede i et band, der hedder Sand På Gulvet. De var store i midten og slutningen af 1970’erne«.
AA: »Vi har alle hver især nogle plader, som vi virkelig har skamhørt. Hvis jeg skal nævne to, bliver det Redmans ’Doc’s Da Name’ fra 2000. I sammenlagt tid må det være den plade, jeg har hørt mest. Den anden må være Lauryn Hills ’The Miseducation of Lauryn Hill’. Den var genial. Det var en plade udelukkende med hits«.
TN: »En af mine yndlings er David Bowies ’Young Americans’. Den har hele den særlige blanding af Bowie og soul. Og så må det blive Springsteens ’Darkness on the Edge of Town’ fra 1978. Den har det hele.
En af mine favoritsange er ’Raising in the Streets’«.
AN: »Mine to yndlingsplader må blive Beach Boys’ ’Today’ fra 1965 og Big Stars’ første ’#1 Record’ fra 1972«.
LL: »Jeg vælger ’Jazz på svenska’ af Jan Johansson. Den er som en tryg livmoder at komme tilbage til. Jeg har hørt den i hvert fald en gang om måneden i 20 år. Jeg har selv spillet meget klaver, sådan lidt jazzagtigt, og det fede ved jazz er, at det er så totalt uproduceret. Det er spillet. Og ’Jazz på svenska’ er perfekt spillet. Jackson Brownes liveplade ’Running on Empty’ fra 1977 tager jeg også med. Han er en vanvittig god sangskriver, og vi dyrker jo lidt det samme beat som ham i Guldregn«.
DA DE FANDT DERES LYD
LL: »Det hvide stive beat kalder vi det. Der er ikke så meget groove. Man kan sige, at det er ferskt. Men det er lidt af et fyord«.
AN: »Når folk synes, at noget er et fyord, får jeg lyst til at dyrke det«.
AA: »Hvis vi synes, at noget er lidt corny, går vi tit efter det«.
AA: »Jeg har fået at vide masser af gange, at jeg synger som en fra 1980’erne, men jeg har aldrig lyttet til den slags musik. Jeg har altid hørt hiphop. Jeg er ikke vokset op med guldaldermusikken i dansk rock fra 1970’erne og frem, men jeg tror stadig, at det har været der i min barndom. Radioen har jo kørt ovre hos naboen, i fritteren og hos købmanden. På den måde har jeg fået Røde Mor, Skousen & Ingemann og Johnny Madsen ind«.
AN: »I Guldregn har vi talt om, at vi gerne må lyde som noget, der kom ud af transistorradioen i en isbod, dengang man var barn«.
TN: »Det må gerne have den der nostalgiske vibe. Uden at det bliver retro«.
Musikredaktøren: »Smukfest ligner en helt igennem forudsigelig succes«AN: »Der var en periode i dansk musik, hvor f.eks. en tidlig C.V. Jørgensen på samme tid var folkelig og havde en kunstnerisk vision«.
LL: »Det er sjovt at tænke på, at i begyndelsen havde Thor og jeg slet ikke tænkt på, at vi skulle være et band. Vi forestillede os, at Andrea måske ville lave noget solo«.
AA: »Sådan fungerer det bare slet ikke der, hvor jeg kommer fra. Det ville aldrig give mening i mit hoved, at jeg lavede musik og sange sammen med nogen, og så skulle det kaldes for min soloting! Det betyder sindssygt meget, at vi er et kollektiv, der laver det hele sammen«.
LL: »Nu er planen, at der skal komme et album inden sommer, og så ønsker vi os at komme ud og spille på en masse festivaler. Ambitionerne vokser lige så stille. I takt med musikken«.
fortsæt med at læse
