Bogdag. Jonas Reppel er en af de fire digtere.
Foto: Peter Hove Olesen

Bogdag. Jonas Reppel er en af de fire digtere.

nyheder_wide

Oder til byen: 4 digtere skriver 4 digte om 4 bydele i København

Valby, Sydhavn, Vanløse og Amager. De fire digtere kaster sig over udkantskøbenhavn.

nyheder_wide

Lille Bogdag er en to dage lang litteraturfestival, som finder sted i Dome of Visions i København 16. og 17. april. Første udgave af festivalen fandt sted sidste år.

Festivalen hylder den litteratur, som netop nu strømmer ud fra landets små forlag. I alt 34 forlag og tidsskrifter er repræsenteret på årets udgave af Lille Bogdag.

Der er gratis adgang til Lille Bogdag, som åbner kl. 12 begge dage. Undervejs kan du blandt andet høre oplæsninger og koncerter og se en bogbinder arbejde.

Ibyen har bedt fire af de unge forfattere, som er repræsenteret på festivalen, om at skrive en ode til en københavnsk bydel. Klik på fotografierne for at lære mere om forfatterne.

Jonas Reppel

Uden titel

Det her skulle være en ode til en bydel i København
som om der ikke er skrevet nok om det
som om der er nogen sten der er vigtigere end andre,
jeg vil tale om Vanløse
og minderne der hænger så kraftigt om det forpulede pøllehul
at jeg ikke kan være her uden at forestille mig selv
som ulven med stenene i maven, i det der eventyr
eller tanken om at falde ud af samfundet
at blive klippet midtover af reformer
og leve videre som var jeg en regnorm,
jeg sidder i metroen
jeg går ud og hen til Nedertoften
hvor jeg boede ovenover den gamle dame
der kom om natten og bankede på
og påstod at jeg havde slukket hendes vækkeur
og at gud boede i tørrerummet ved siden af
jeg ved han gemte sig i hendes mund
jeg lå selv på gulvet og var bange for at blive så tynd
at jeg ville falde igennem brædderne
fordi jeg kun spiste når der var penge og internetforbindelse nok til at logge på just-eat
jeg tænker på den der film ’Mit liv som hund’
hvor hovedpersonen gør når noget er for svært for ham
mens jeg går op ad trapperne
jeg kigger ind ad brevsprækken
der er mørkt
derinde ligger jeg
vind og skæv som en skønhedsplet
jeg husker
jeg cyklede ud i villakvartererne
duften af blomster og skraldespande
jeg krøllede mig i aftengløden
da en hund gøede
fordi jeg ikke vidste om det var virkeligt
det er vildt, hvordan jeg tænker på det
eller om den gamle dame ligger død i tørrerummet
så snart jeg er her
huden der krammer så hårdt
mens jeg går hen til den Netto
hvor jeg sad i kassen
og prøvede at huske og sige go’ dag i hverdagen
og go’ weekend i weekenden
og kiggede ned i gulvet
når kunderne snakkede til mig
fordi jeg troede at de ville se det
at jeg allerede var ødelagt
at jeg stadig er en ødelagt lille valnød der sidder derinde
jeg kigger ind ad vinduet
jeg får lyst til at vinke,
jeg tror ikke på oder
slet ikke til sten
jeg har allerede for mange ansigter til at skrive
om andet end mig selv

SMSpress

Cecilie Lolk Hjort

VALBYDIGT (bjerget i walden)

valbygensere og andet godtfolk step right up, lad mig tage jer med rundt på en tur i gamle waldby, vi starter her på valby bakke eller frederiksbjerg eller solbjerg alt efter hvilken tidsperiode du spørger, gammelt barn har mange navne og bjerge har vi nok af, selv bryggeriet har kaldt sig carlsberg, som en slags bjerg-på-bjerget i byen-i-byen, landsbyen vi bygger på er fra oldtiden og søndermarken ligger hvor man dengang tilbad solen (på ateistisk vis gør vi det stadig i det blide græs), så kom bønderne og gjorde det til en bakke en naturlig kasketskygge mod hovedstaden, så kom longomontanus (det hed han) og foreslog at rundetårn skulle tilbede stjernerne her, men ak vi gik glip, for så kom enevælden og byggede et slot til søn frederik og endelig fulgte borgerskabet med sit bryggeri til søn carl, carl der byggede jesuskirken og navngav dens fire klokker efter de af sine børn der var børn hele livet, og senere lagde han sig til hvile i deres skygge som en gammel mand, men lad os begive os videre ud i valbys fraktale fastelavn, for dette er bydelens største skønhed at intet danner større mønstre men bare ligger hulter til bulter langs tilfældige indfald af bevaring eller nybyggeri, bondehus ved bedsteborgervilla ved betonfuturama ved kolonihave, tag nu vestre kirkegård med sine tusind haver der som koraller rækker langsomt ind i hinanden, du ved aldrig hvilken verdensdel der venter dig bag næste hæk, og denne lille dam hedder det røde hav fordi så mange socialister har valgt at hvile side ved side ved ænder og bænke, ja we like it big i valby, eller we like it i hvert fald stort-i-småt for alt er stort-i-småt når man er et gammelt barn, vi skal nok finde en krog til alle at fylde det hele i, se nu ny ellebjerg station der står så hårdgråt som armadillo og fronter, man må krybe helt ind i hende for at finde hendes sarte græshøje og bydelens farverigeste graffiti som hun værner om som en elefantmor putter sin adopterede gepardunge i skov af ben, kan du se et mønster i kaosset, valby gemmer sit ansigt bag genert pandehår og dér bliver det indtil du kommer med omhyggelig hånd og fejer forhænget væk

Forlaget Ekbátana

Christoffer Winther Bjerregaard

Sydhavnen

Hør solen spejles
stille i kanalen hvisker
sagte i mine ører
hør de små bakker
skinner grønt
snor sig under hinanden
og er en
morgen på Sydhavnstippen

jeg ser
de sorte stammer hække
dråberne af glaspude fra de slanke fyrrenåle
jeg
mærker
friske skud lyse
i jorden

nye kogler spættede som
moræne
anslag til en busk
som brun
koral
mos i bundter og
knolde af sand

kan det ske
som den her fregne
at
jeg rækker ud og tager din hånd
og du lader den hvile

vi skal blive
mellem frugttræernes
rimede kroner

Det Københavnske Forlag Cris og Guldmann

Rikke Oberlin Flarup

En ode til Amager

Når Helgolands turkise vægge

er det eneste der lyser stranden op

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når en lykkelig vinterbader

tilbyder mig sin sidste lakridspastil

Når den lille dame klædt i blåt

går over Christianshavn i sine hæle

Når det tager mig ti minutter

at cykle til centrum af København

Når Øresund i februar

fryser mine baller og bryster til is

Når jeg nyder solen fra min stol

på den hemmelige altan i loftrummet

Når den gule el-scooter holder

parkeret foran Amagerstuen

Når jeg for Gud-ved-hvilken gang

går vild på vej ud af Amagercentret

Når en tatoveret muskelmand

går tur med sin lave tykke muskelhund

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når der bag på hans læderjakke

står Elton John med høje gule flammer

er der intet i verden som Amager

Arkiv for Detaljer

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce