Uløst. 159 mennesker omkom i den største kriminalsag i Skandinaviens nyere historie, men ingen er blevet dømt for den påsatte brand.
Foto: Erik Kragh

Uløst. 159 mennesker omkom i den største kriminalsag i Skandinaviens nyere historie, men ingen er blevet dømt for den påsatte brand.

Danmark

Brandchef: Slukning af skibsbrand blev saboteret

Brandchef siger, at besætningsmedlemmer saboterede slukningen af katastrofal brand.

Danmark

Branden på ’Scandinavian Star’ må være blevet påsat af besætningsmedlemmer.

Og bagefter blev vigtige dele af slukningsarbejdet saboteret.

Det siger den svenske indsatsleder Ingvar Brynfors, der var første brandmand på katastrofeskibet natten til 7. april 1990.

Flere af de seks brande opstod på steder, hvor kun besætningen kan have haft adgang



»Flere af de seks brande opstod på steder, hvor kun besætningen kan have haft adgang. Og flere af brandene begyndte først efter, at alle passagererne var evakueret fra skibet«, siger Ingvar Brynfors.

Han fortæller sin historie, netop som partierne i Folketinget forlanger en gennemgang af sagen fra Rigsadvokaten.

LÆS OGSÅ

Politikerne vil nu vide, hvilke oplysninger der er kommet frem, siden Højesteret satte punktum i 1993.

159 mennesker omkom i den største kriminalsag i Skandinaviens nyere historie, men ingen er blevet dømt for den påsatte brand.

Brandslukningen blev saboteret af besætningen
Blandt de nye oplysninger er indsatsleder Ingvar Brynfors’ historie.

Med 31 års erfaring bag sig blev han sat ned på det brændende skib af en helikopter. Han afviser kategorisk norsk politis oprindelige mistanke om, at en dansk mand, der selv omkom på skibet, havde påsat brandene:

Besætningen fulgte efter os og sparkede kilerne ud, så dørene alligevel lukkede i. Det forsinkede slukningen

»Flere af brandene opstod flere timer efter, at den danske mand ifølge obduktionsrapporten var død. Andre stod bag brandene«, siger Ingvar Brynfors, der sammen med sine brandfolk oplevede flere eksempler på, at slukningen blev saboteret af besætningsmedlemmer.

»Da vi trængte ind i skibet, satte vi kiler fast i de selvlukkende døre, så vi kunne få brandslangerne med os. Men et medlem af besætningen fulgte efter os og sparkede kilerne ud, så dørene alligevel lukkede i. Det forsinkede slukningen«, siger Ingvar Brynfors.

Maskinchefen talte usandt
Den anden sabotage var mindst lige så alvorlig.

Ingvar Brynfors fik at vide, at den vandpumpe, han brugte til brandslukning, i stedet skulle bruges til at pumpe vand ud af færgen, der havde fået stærk slagside.

Pumpen blev derefter brugt skiftevis til brandslukning og til at reducere krængning.

SE FOTOSERIE

Det betød, at branden i perioder fik lov at blusse op igen.

»Flere måneder senere fandt vi ud af, at der var tre ekstra pumper i maskinrummet, som vi kunne have brugt. Men da vi spurgte maskinchefen på færgen 7. april om morgenen, sagde han til os, at der kun var den ene pumpe«, siger Ingvar Brynfors.

Han opfordrede i 2008 Folketinget til at indlede en uvildig undersøgelse af det, han selv kalder »den største juridiske skandale i Skandinavien siden Anden Verdenskrig«.

Politiet kendte forsikringsspor
Overlevende og efterladte har siden ulykken spurgt sig selv, om skibet blev sat i brand på grund af forsikringspenge.

Der blev efterfølgende udbetalt 24 millioner dollar til det amerikanske selskab SeaEscape, der stod som ejer af skibet på brandtidspunktet.

Det var imidlertid den danske forretningsmand Henrik Johansen, der i 1993 sammen med skibets kaptajn Hugo Larsen og rederidirektør Ole B. Hansen blev dømt i Højesteret for manglende sikkerhed på skibet.

For de pårørende er det i dag en gåde, hvorfor Henrik Johansen var den eneste, der blev dømt som ejer, når forsikringssummen samtidig blev udbetalt til det amerikanske selskab som ejer.

DE EFTERLADTE

Et notat, som Politiken har fået adgang til, viser, at norsk politi under efterforskningen overvejede, om branden blev påsat som led i forsikringssvindel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Notatet er skrevet af tidligere politiadvokat Nicolai Bjønness. Han havde det juridiske ansvar for det norske politis efterforskning af branden og skrev notatet i 2001.

»Der blev rejst spørgsmål om, hvem der var ansvarlig for skibets drift på ejersiden, og spørgsmålet om mulig forsikringssvindel blev åbent diskuteret«, skriver Nicolai Bjønness.

Norsk politi mistænkte dansker
Oplysningen er interessant, fordi det indtil da udelukkende var kendt, at norsk politi mistænkte en dansk passagerer for at stå bag branden.

Politiet opgav imidlertid allerede i 1991 at opklare sagen og henlagde den. Men da den beslutning blev truffet, havde politiet altså overvejet, om der var forsikringssvindel indblandet.

Det fremgår af det norske notat, at »påstanden om, at SeaEscape var reelle ejere og havde økonomisk motiv for at stå bag branden, var godt kendt for politiet i Oslo allerede i 1990«.

Notat er mangelfuldt

Samtidig skriver Bjønness, at maskinchefen på skibet, som kom fra SeaEscape, var i politiets søgelys:

»Man var bekendt med, at han på et tidspunkt i 1990 fik udbetalt et større pengebeløb kontant. Det kan selvsagt have mange forklaringer. Hans rolle under redningsarbejdet var genstand for en detaljeret diskussion«. Alligevel konkluderede norsk politi, at maskinchefen ikke kunne have haft noget med brandstiftelsen at gøre. Det fremgår imidlertid ikke af notatet, hvordan politiet nåede frem til den konklusion. Nicolai Bjønness ønsker i dag ikke at kommentere sagen over for Politiken.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce