0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kommuner: Ny klimaberegner er fuld af fejl

En ny CO2-beregner skulle gøre det lettere for kommunerne at holde øje med udledningen. Men beregneren er ubrugelig, mener flere kommuner og Det Økologiske Råd.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 Jonas Pryner Andersen
Foto: Jonas Pryner Andersen

Vindmøller møder ofte modstand. Derfor er det vigtigt for lokalpolitikere at vide, hvad de betyder i forhold til kommunens klimamål, når de skal vurdere, om det er en sag, de vil kæmpe for.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Som ved et trylleslag var Helsingør Kommunes udledning af CO2 per indbygger næsten halveret. Blot 3 tons om året for hver helsingoraner, hvis man skulle tro det danmarkskort med tilhørende CO-beregner, som Energistyrelsen offentliggjorde sidste år i oktober på hjemmesiden SparEnergi.dk.

Det skal man nok ikke. I hvert fald viser kommunens egen opgørelse for udledningen i 2014 et tal på 5,6 tons per indbygger. Og den er mere præcis end den statsligt sanktionerede CO2-beregner, mener både kommunens egen klimachef, Karen Marie Pagh Nielsen, Det Økologiske Råd og en række andre kommuner.

De peger på en stribe fejl i beregneren, som bygger på et datagrundlag, kommunerne ikke kan få adgang til og kun i meget begrænset omfang kan korrigere.

Tanken er ellers, at beregneren, som er udarbejdet som led i Folketingets energiaftale fra 2012, skal gøre det lettere for kommunerne at følge udviklingen i deres udledninger. Langt de fleste kommuner har fastsat egne klimamål.

I Helsingør ærgrer Karen Marie Pagh Nielsen sig over resultatet. Hun havde set frem til, at den nye beregner ville gøre det nemmere og billigere for kommunen at få overblik over CO2-udledningen. En opgave, der normalt koster 80.000-100.000 kroner hvert andet år.

Men da CO-beregneren med trekvart års forsinkelse blev offentliggjort, viste det sig, at den ikke gav et retvisende billede. Og tallene er ikke ligegyldige. I Helsingør Kommune er målet, at udledningen i 2020 skal være mindst 20 procent lavere, end den var i 2008.

»Vi begyndte på 6,8 tons per borger per år i 2008. 5,6 tons svarer til en reduktion på 17-18 procent. Decimalerne tæller. Det er vigtigt at kunne påvise resultater af indsatsen for at inspirere politikerne til at gå videre«, siger Karen Marie Pagh Nielsen, som har rejst kritikken i Energiforum Danmarks blad.

Kan ikke regne på indgreb

Et andet problem er, at beregneren ikke kan bruges til at vurdere virkningen af indgreb, siger udviklingskonsulent Louise Langbak Hansen fra Region Midtjylland.

Siden 2007 har regionens 19 kommuner og regionen samarbejdet om at få udarbejdet energiregnskaber hvert andet år som basis for deres klimaindsats. Det er sket med hjælp af et værktøj udviklet af konsulentfirmaet PlanEnergi.

»Der kan den enkelte kommune gå ind og for eksempel se på, hvad det vil betyde for andelen af vedvarende energi, hvis der bliver rejst fem store vindmøller i kommunen. Er det noget, man skal kæmpe for politisk? Eller en omlægning af et stort kraft-varme-værk fra gas til biomasse. Det er vigtigt, at man kan bruge det til planlægning, og det kan man ikke i CO2-beregneren«, siger Louise Langbak Hansen.

Det er også et af de punkter, Søren Dyck-Madsen, energi- og klimamedarbejder i Det Økologiske Råd, hæfter sig ved.

»Beregneren tager udgangspunkt i, at det skal være nemt for kommunerne at rapportere om deres udledninger. Men den svigter i forhold til det, der efter min opfattelse må være dens vigtigste formål: at gøre den enkelte kommune klogere på, hvor man skal sætte ind for at sænke udledningerne yderligere«, siger Søren Dyck-Madsen.

Det har der ikke været råd til for de penge, som blev afsat til udvikling af CO2-beregneren i energiaftalen fra 2012, oplyser Energistyrelsen i et skriftligt svar. Der er derfor tale om et opgørelsesværktøj, ikke om et scenarieværktøj.

Kortet, der hører til beregneren, viser meget store forskelle i udledningen per person fra kommune til kommune. Det skyldes blandt andet, at udledningen af landbrugets husdyr medregnes – en udledning, som kommunerne ingen indflydelse har på, og som ikke indgår i kommunale klimaplaner.

God idé, men ikke færdigudviklet

I Høje-Taastrup Kommune, hvor man har arbejdet med klimaregnskaber i en del år, kan klimakonsulent Marie-Louise Lemgart heller ikke genkende det billede, beregneren giver.

»Vi vurderer derfor, at beregneren ikke er færdigudviklet«, siger hun og understreger, at Høje-Taastrup som udgangspunkt er meget positiv over for ideen om et fælles værktøj.

Det Økologiske Råd har udarbejdet et notat, der peger på en række fejl og mangler ved CO2-beregneren. Det er for eksempel uklart, hvordan udledningerne fra transport er opgjort – og dermed hvor kommunen kan sætte ind.

Region Midtjylland har fået PlanEnergi til at sammenligne beregneren med det system, som kommunerne i regionen hidtil har anvendt. Notatet fra PlanEnergi påviser ret store afvigelser på flere punkter.

Andelen af vedvarende energi undervurderes for eksempel kraftigt i beregneren, fordi den hverken medregner varmepumper eller biomassefyr. En anden stor fejlkilde er, at beregneren har trukket mangelfulde data fra Bygnings- og Boligregistret, BBR, mens kommunerne i Region Midtjylland får data direkte fra skorstensfejere, el- og naturgasselskaber.

Ideelt set er det helt rigtigt at bruge en model, der trækker data automatisk, mener Louise Langbak Hansen fra Region Midtjylland. Men det forudsætter, at datakvaliteten er god, og at kommunerne har adgang til at tjekke de anvendte data og rette fejl i dem. Og det kan de ikke.

»Problemet er, at Energistyrelsen finansierer den nye beregner og lægger den ud offentligt. Så går lokalpolitikere ind og kigger på den og kan se, at det slet ikke ligner de tal, de kender, og så går de naturligvis til klimamedarbejderen og spørger, hvad der foregår. Det er fair nok, at der er fejl i en første version, men det kunne godt være gjort mere tydeligt, at det er en første version«, siger Louise Langbak Hansen.

Det er vigtigt at kunne påvise resultater af indsatsen for at inspirere politikerne til at gå videre

Energistyrelsen er godt klar over, at der er problemer med data fra BBR, fordi nogle af forsyningsselskabernes indberetning til registret halter. Det er der taget skridt til at rette op på, oplyser styrelsen, som opfordrer kommunerne til at kontrollere tallene. Samtidig har Energistyrelsen besluttet at imødekomme et udbredt ønske om at stille beregnerens baggrundsdata til rådighed for kommunerne, og der vil også blive lagt flere data ind i beregneren. Begge dele vil ske i løbet af foråret.

I Helsingør Kommune peger Karen Marie Pagh Nielsen på, at beregneren allerede bliver anvendt regionalt. Region Hovedstaden er i gang med en benchmarking af sine kommuners klimaindsats på basis af beregneren. Efterfølgende er regionen blevet opmærksom på, at der er fejl i tallene, og har derfor skrevet til kommunerne og bedt dem om at korrigere fejlene – hvilket kommunerne som nævnt kun kan i meget begrænset omfang.

Louise Langbak Hansen foreslår, at Energistyrelsen enten skriver på hjemmesiden, at tallene er fejlbehæftede – eller lukker siden for offentligheden, indtil der er rettet op på fejlene. Både Karen Marie Pagh Nielsen og Søren Dyck-Madsen mener, at kortet over kommunernes udledninger per person bør trækkes tilbage, og at man i øvrigt bør afvente et bedre datagrundlag for beregneren.

Det har Energistyrelsen ikke tænkt sig. Men det vil blive markeret tydeligere, at der kan være mangler i data.

Det er i øvrigt hensigten, at beregneren løbende skal udvikles. Men pengene er brugt, og den fortsatte finansiering er usikker.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden