Stop tøjspild. Politiken lancerer kampagnen #stoptøjspild
Foto: Thomas Borberg

Stop tøjspild. Politiken lancerer kampagnen #stoptøjspild

Danmark

Vi køber 16 kilo tøj om året - men lader knap fem kilo ligge i skabet

Vi går langtfra med alt vores tøj. Derfor lancerer Politiken kampagnen #stoptøjspild, så vi kan komme et overforbrug på steroider til livs.

Danmark

Vi køber enorme mængder nyt tøj. Men det er langtfra alt, vi faktisk også går med.

Rent faktisk har 30 procent af tøjet i vores garderober ikke været i brug i et år. Det ligger blot og fylder op på hylderne og bøjlestængerne – i mange tilfælde, fordi størrelsen ikke passer, viser en britisk undersøgelse fra 2016, gennemført af den private miljøorganisation WRAP.

På et tidspunkt afleveres det ubrugte tøj så til genbrug eller kasseres som affald og med stor sandsynlighed uden at være tilnærmelsesvis slidt op.

Læg dertil, at hvert år køber hver eneste dansker i gennemsnit 16 kg tøj, svarende til i alt 89.000 tons. Dermed er vi det land i Norden, hvis indbyggere har det største tøjforbrug.

Det har voldsomme konsekvenser i forhold til miljø og social ulighed

»Mange af os køber alt for meget tøj, som vi aldrig bliver rigtig glade for«, siger Else Skjold, adjunkt og ph.d. ved Designskolen i Kolding. Hun har forsket i danskernes tøjforbrug og kan sagtens genkende, at store dele af tøjet ligger ubrugt hen i klædeskabene.

Tøjforbruget har i en årrække været støt stigende og ikke kun i Danmark. På verdensplan fordobledes tøjindustriens produktion i perioden 2000-2014, og i gennemsnit købes der ifølge en Greenpeace-rapport fra august sidste år 60 procent flere beklædningsgenstande i dag verden over end for 15 år siden.

Organisationen forudser, at den udvikling vil accelerere, i takt med at nethandel gør det meget nemmere at købe tøj.

Samtidig vil folkerige lande som Kina og Indien i de kommende år øge deres forbrug af tøj, hvilket vil øge tøjproduktionens miljøbelastning drastisk. For eksempel sluger produktionen af en T-shirt 1.500 liter vand.

Udvikling begyndte i 1950’erne

Overforbruget bunder blandt andet i, at modebranchen producerer flere og flere kollektioner – fast fashion – påpeger David Watson, miljøanalytiker med speciale i bæredygtigt tøj hos konsulentvirksomheden PlanMiljø.

»Mange fast fashion-brands designer generelt så hurtigt skiftende kollektioner, at forbrugerne oplever, at de hele tiden skal have det nyeste must-have. Og det medfører et overforbrug«, siger han.

Else Skjold knytter overforbruget an til en udvikling, som begyndte tilbage i 1950’erne, hvor prisen på tøj faldt, i takt med at masseproduktionen blev udviklet, samtidig med at vi er blev rigere og rigere. Og med globaliseringen er det ifølge Else Skjold blevet til »masseproduktion på steroider« på grund af outsourcing til blandt andet Indien, Pakistan, Kina og de sydøstasiatiske lande, en udvikling, som har gjort tøj endnu billigere og endnu mere standardiseret:

»I dag har vi produceret og standardiseret os af led, så der bliver fremstillet alt for meget tøj«, siger hun. »Og det har voldsomme konsekvenser i forhold til miljø og social ulighed«, siger Else Skjold.

I en rapport fra Nordisk Ministerråd fra december sidste år fremgår det, at af de 89.000 tons tøj, vi danskere køber årligt, er det kun 41.000 tons, som hen ad vejen indsamles til genbrug af de velgørende organisationer samt en enkelt privat virksomhed.

Af de resterende 48.000 tons er det uklart, hvor meget der ender som almindeligt affald i kraftværkernes forbrændingsanlæg, hvor det medvirker til at trække vores CO2-regnskab i den forkerte retning.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce