Illustration: Christina Sonet
Danmark

Historisk lov om at beskytte dine data gennemføres af svagt tilsyn

Regeringen har undladt at styrke Datatilsynet i strid med egne løfter, Folketingets ønsker og krav fra EU. Erhvervslivet skriger på rådgivning om nye omvæltende persondataregler.

Danmark

Dine personlige oplysninger, din adfærd og dine præferencer bliver i stadig større omfang registreret af myndigheder og virksomheder i digitaliseringens navn. Det er smart i en fart, men risikoen for lækager, misbrug og kriminalitet er eskaleret i takt med udnyttelsen af vores data.

25. maj 2018 tvinges myndigheder og virksomheder til at tage datasikkerhed og privatlivsbeskyttelse langt mere alvorligt end i dag. Det sker med en ny persondatalov, der – fremelsket af banebrydende EU-regler – stiller skærpede krav. Eksempelvis risikerer firmaer bøder på op til 150 millioner kroner, hvis de groft forsømmer de nye dataregler.

Det er vanvid, at Datatilsynet stadig ikke har fået tilført massive midler

Lovkravene er ifølge erhvervslivet nogle af de mest drastiske og omfattende i mange år, og det møder derfor kritik fra erhvervsorganisationer og flere eksperter, at regeringen til stadighed har undladt at styrke Datatilsynet. Tilsynsmyndigheden har til opgave at håndhæve persondataloven og rådgive erhvervslivet og det offentlige om de nye regler. Men Datatilsynets bevilling i år på 22,8 millioner kroner er på det samme lave niveau som for 4 år siden. Dermed er der stadigvæk de samme 33 årsværk til at håndtere et i forvejen stigende omfang af opgaver samt rådgive om de nye regler.

»Det er vanvid, at Datatilsynet stadig ikke har fået tilført massive midler. Der er enormt brug for deres rådgivning om de nye regler, og samtidig burde tilsynet allerede rekruttere nye folk med et højt kompetenceniveau, så man kan matche erhvervslivet, der lige nu investerer kraftigt i dataretlig ekspertise«, siger Hanne Marie Motzfeldt, lektor med ekspertise i persondataret ved Syddansk Universitet.

Justitsministeriets betænkning om EU-reglerne fylder alene 1.100 sider i to bind, og der er varslet 13 forskellige vejledninger frem mod januar 2018. Men erhvervsorganisationer efterlyser et langt stærkere Datatilsyn, så små og store firmaer kan få hjælp til at forstå de skærpede krav.

»Når vejledningerne først bliver klar i januar, giver det reelt ikke virksomhederne mulighed for at nå at blive klar. Med de bødestørrelser, der er i spil, den korte frist, og den manglende vejledning kan regeringen ikke frasige sig en rådgivningsforpligtelse«, siger direktøren i IT-Branchen, Birgitte Hass, der bakkes op af både Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Tilsyn: Vi kan blive stærkere

Sammenlignelige EU-lande har allerede givet deres datatilsyn mærkbare saltvandsindsprøjtninger. I Irland er antallet af ansatte i tilsynsmyndigheden øget fra 30 til 100 siden 2014. Datainspektionen i Sverige oplyser, at medarbejderantallet er øget fra 41 til 56 siden 2013.

Når erhvervslivet anfører, at de har brug for et langt stærkere og proaktivt Datatilsyn, er det svært ikke at være enig

EU-kommissionen understreger, at en styrkelse af datatilsynene er afgørende for de nye regler, og at det bør ske allerede »i den kritiske transitionsfase«:

»Udfordringerne kan kun blive løst, hvis alle EU’s datatilsyn, uden undtagelse, har opbakning bag sig i form af de nødvendige ressourcer«, oplyser en talsperson til Politiken.

Datatilsynets direktør, Cristina Gulisano, medgiver i en mail til Politiken, at de manglende ekstrabevillinger »bestemt er en udfordring«: »Men noget må og kommer der vel til at ske, så snart det er muligt. Når erhvervslivet anfører, at de har brug for et langt stærkere og proaktivt Datatilsyn, er det svært ikke at være enig«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et enigt Folketing vedtog i januar 2015 en beretning, der i klare vendinger opfordrede regeringen til at styrke Datatilsynet. Og i december 2015 lovede daværende justitsminister Søren Pind (V) flere penge til myndigheden, ligesom han sagde, at der i forbindelse med arbejdet med de nye EU-regler »naturligvis vil blive set nærmere på Datatilsynets ressourcer«.

Justitsminister Søren Pape (K) svarer i en mail, at »beskyttelsen af personoplysninger er en høj prioritet for regeringen«:

»Til næste forår får vi nye regler, som generelt forbedrer datasikkerheden. Derfor vil regeringen også give et stort økonomisk løft til Datatilsynet, så de har ressourcerne til at løfte de nye vigtige opgaver i vores samfund«.

Hvor mange penge tilsynet skal styrkes med, vil regeringen præsentere med finanslovsforslaget for 2018. Bevillingen ser dermed ud til først at blive givet, få måneder før de nye regler træder i kraft.

Justitsministeriet holder tirsdag ’stormøde’ for erhvervsliv og myndigheder om de nye regler. Antallet af tilmeldinger har langt oversteget de mere end 400 tilhørere, der er plads til på Radisson-hotellet på Amager.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden