Illustration: Christina Sonet
Danmark

Historisk lov om at beskytte dine data gennemføres af svagt tilsyn

Regeringen har undladt at styrke Datatilsynet i strid med egne løfter, Folketingets ønsker og krav fra EU. Erhvervslivet skriger på rådgivning om nye omvæltende persondataregler.

Danmark

Dine personlige oplysninger, din adfærd og dine præferencer bliver i stadig større omfang registreret af myndigheder og virksomheder i digitaliseringens navn. Det er smart i en fart, men risikoen for lækager, misbrug og kriminalitet er eskaleret i takt med udnyttelsen af vores data.

25. maj 2018 tvinges myndigheder og virksomheder til at tage datasikkerhed og privatlivsbeskyttelse langt mere alvorligt end i dag. Det sker med en ny persondatalov, der – fremelsket af banebrydende EU-regler – stiller skærpede krav. Eksempelvis risikerer firmaer bøder på op til 150 millioner kroner, hvis de groft forsømmer de nye dataregler.

Det er vanvid, at Datatilsynet stadig ikke har fået tilført massive midler

Lovkravene er ifølge erhvervslivet nogle af de mest drastiske og omfattende i mange år, og det møder derfor kritik fra erhvervsorganisationer og flere eksperter, at regeringen til stadighed har undladt at styrke Datatilsynet. Tilsynsmyndigheden har til opgave at håndhæve persondataloven og rådgive erhvervslivet og det offentlige om de nye regler. Men Datatilsynets bevilling i år på 22,8 millioner kroner er på det samme lave niveau som for 4 år siden. Dermed er der stadigvæk de samme 33 årsværk til at håndtere et i forvejen stigende omfang af opgaver samt rådgive om de nye regler.

»Det er vanvid, at Datatilsynet stadig ikke har fået tilført massive midler. Der er enormt brug for deres rådgivning om de nye regler, og samtidig burde tilsynet allerede rekruttere nye folk med et højt kompetenceniveau, så man kan matche erhvervslivet, der lige nu investerer kraftigt i dataretlig ekspertise«, siger Hanne Marie Motzfeldt, lektor med ekspertise i persondataret ved Syddansk Universitet.

Justitsministeriets betænkning om EU-reglerne fylder alene 1.100 sider i to bind, og der er varslet 13 forskellige vejledninger frem mod januar 2018. Men erhvervsorganisationer efterlyser et langt stærkere Datatilsyn, så små og store firmaer kan få hjælp til at forstå de skærpede krav.

»Når vejledningerne først bliver klar i januar, giver det reelt ikke virksomhederne mulighed for at nå at blive klar. Med de bødestørrelser, der er i spil, den korte frist, og den manglende vejledning kan regeringen ikke frasige sig en rådgivningsforpligtelse«, siger direktøren i IT-Branchen, Birgitte Hass, der bakkes op af både Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Tilsyn: Vi kan blive stærkere

Sammenlignelige EU-lande har allerede givet deres datatilsyn mærkbare saltvandsindsprøjtninger. I Irland er antallet af ansatte i tilsynsmyndigheden øget fra 30 til 100 siden 2014. Datainspektionen i Sverige oplyser, at medarbejderantallet er øget fra 41 til 56 siden 2013.

Når erhvervslivet anfører, at de har brug for et langt stærkere og proaktivt Datatilsyn, er det svært ikke at være enig

EU-kommissionen understreger, at en styrkelse af datatilsynene er afgørende for de nye regler, og at det bør ske allerede »i den kritiske transitionsfase«:

»Udfordringerne kan kun blive løst, hvis alle EU’s datatilsyn, uden undtagelse, har opbakning bag sig i form af de nødvendige ressourcer«, oplyser en talsperson til Politiken.

Datatilsynets direktør, Cristina Gulisano, medgiver i en mail til Politiken, at de manglende ekstrabevillinger »bestemt er en udfordring«: »Men noget må og kommer der vel til at ske, så snart det er muligt. Når erhvervslivet anfører, at de har brug for et langt stærkere og proaktivt Datatilsyn, er det svært ikke at være enig«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et enigt Folketing vedtog i januar 2015 en beretning, der i klare vendinger opfordrede regeringen til at styrke Datatilsynet. Og i december 2015 lovede daværende justitsminister Søren Pind (V) flere penge til myndigheden, ligesom han sagde, at der i forbindelse med arbejdet med de nye EU-regler »naturligvis vil blive set nærmere på Datatilsynets ressourcer«.

Justitsminister Søren Pape (K) svarer i en mail, at »beskyttelsen af personoplysninger er en høj prioritet for regeringen«:

»Til næste forår får vi nye regler, som generelt forbedrer datasikkerheden. Derfor vil regeringen også give et stort økonomisk løft til Datatilsynet, så de har ressourcerne til at løfte de nye vigtige opgaver i vores samfund«.

Hvor mange penge tilsynet skal styrkes med, vil regeringen præsentere med finanslovsforslaget for 2018. Bevillingen ser dermed ud til først at blive givet, få måneder før de nye regler træder i kraft.

Justitsministeriet holder tirsdag ’stormøde’ for erhvervsliv og myndigheder om de nye regler. Antallet af tilmeldinger har langt oversteget de mere end 400 tilhørere, der er plads til på Radisson-hotellet på Amager.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce