0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tolkegebyr: Første lov fra 2010 var »en katastrofe« og blev hurtig droppet igen

Der har før været gebyr på tolkning hos lægen. Lægerne husker med gru tilbage på dage, hvor børn blev brugt som tolke, og de selv druknede i papir.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Casper Dalhoff
Arkivfoto: Casper Dalhoff

»Det siger sig selv, at kvaliteten af tolkningen ikke er i orden, hvis der sidder et barn og skal tolke mellem en forælder og en læge« siger Andreas Rudkøbing, der er formand for Lægeforeningen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Folketinget vedtog under den borgerlige regering 2010 et gebyr på 150 kroner, hvis en udlænding, der havde boet over 7 år i Danmark, ville have tolk med hos lægen.

Loven ligner det lovforslag, den nuværende regering ønsker ført ud i livet – med den undtagelse, at politikerne i dag mener, at det må være muligt for udlændinge at kunne tale ordentligt dansk med en læge efter bare 3 år i Danmark.

Dengang var loven i kraft i under et år, så blev den droppet igen.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts