0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen stopper al olie- og gasjagt på land

Regeringen lukker for boring efter olie og gas på land og indre farvande. Ansøgning på Lolland-Falster afslås.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Årtiers forgæves jagt på indbringende olie- og gasforekomster på land i Danmark får nu en ende.

Regeringen meddeler onsdag, at den ikke længere vil give tilladelse til efterforskning og udvinding af olie og gas på land og i indre danske farvande.

Det betyder, at en omdiskuteret ansøgning fra det hollandske firma Nail Resources på Lolland-Falster vil blive afvist.

Sådan lyder det fra energi-, forsynings og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

»Regeringen sætter en historisk milepæl med beslutningen om at sætte en stopper for udvindings- og eftersøgningstilladelser på land og i de indre danske farvande i forhold til olie, gas og skifergas«, siger han.

»Der har været meget, meget stor lokal modstand. Det har vi lyttet til. Vi forstår godt, at det giver frustrationer og mange overvejelser, når der pludselig skal bores i jorden«.

Muligheden for en boring på Lolland-Falster har mødt kritik fra flere oppositionspolitikere og lokale kræfter.

Her har man frygtet, at udvindingen ville gå ud over miljøet.

Men lokale hensyn er ikke den eneste grund til stoppet, forklarer Lars Christian Lilleholt.

En ny vurdering fra Geus (De Nationale Geologiske Undersøgelser For Grønland og Danmark) og Energistyrelsen har også spillet ind.

Den viser, at der ikke umiddelbart er potentiale for at finde olie og gas af samfundsøkonomisk betydning på land.

»Man har i mange år håbet på, at der var større olie-, gas- og skifergasmuligheder på land og i de indre danske farvande. Vi er bare kommet til den konklusion nu, at det er der ikke«, siger ministeren.

I over 70 år med eftersøgninger er der ikke blevet gjort fund af kommerciel betydning på land.

Derfor vil fremtidige efterforskninger koncentrere sig om Nordsøen, hvor der stadig vurderes at være et potentiale.

I midten af 2017 sagde Lars Christian Lilleholt, at Danmark skulle være et »førende olie- og gasland«. Det er fortsat ambitionen.

»Det ændrer ikke noget i forhold til det. Danmark vil fortsat udvinde olie og gas og vil gøre det rigtig mange år ud i fremtiden i Nordsøen«, siger han.

I foråret vil regeringen præsentere et samlet energipolitisk udspil frem mod 2030. Beslutningen er en del af det udspil.

Folketingets energiudvalg har flere gange udskudt beslutningen om hollandske Nail Resources' ansøgning om tilladelse til at bore på Lolland-Falster.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden