0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Socialpædagoger: Overvågning af familier er overflødigt

Regeringen lægger op til, at kommuner skal skabe en digital profil af familier for at opspore udsatte børn.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Som en del af sit ghettoudspil foreslår regeringen, at kommuner skal bruge data fra en lang række registre til tidligt at opspore udsatte børn.

Men der er ikke brug for mere data - snarere, at der bliver reageret på det, der allerede er.

Det mener forbundsformand for Socialpædagogerne Benny Andersen.

»Hvis man bare gjorde noget for at få de ting, som vi har i dag, til at virke, så var man nået langt«, siger han.

»Det er jo ikke raketvidenskab. Vi ved, hvor de familier er henne, vi opdager det nogenlunde tidligt, men vi griber ind alt for sent«.

Regeringens forslag henter inspiration fra en model, Gladsaxe Kommune har arbejdet på.

Her lægger man op til at bruge kunstig intelligens til at lave en tæt digital profilering med point til alle familier med mindre børn i landets kommuner.

Ud fra den profilering skal kommunen kunne opsøge familier i risikozonen.

»Jeg er bekymret for, at man læner sig op ad den form for overvågning frem for at bruge de redskaber, vi allerede ved, der skal til«, siger Benny Andersen.

»Det, som virker, er den helt konkrete individuelle vurdering af, hvad der skal til, for at vi kan hjælpe et barn eller få en familie til at skifte spor«.

Benny Andersen påpeger, at der allerede nu er underretningspligt for fagpersoner, der har mistanke om mistrivsel blandt børn, og at det fører til mange indberetninger.

Også Dansk Socialrådgiverforenings næstformand Niels Christian Barkholt mener, at ressourcerne kunne bruges anderledes.

Til DR siger han, at socialrådgiverne i højere grad skal »ud på skolerne og i dagtilbuddene og bruge ressourcer på at håndtere indberetninger«.

Derudover bekymrer det socialrådgiverne, at regeringen lægger op til hårdere straf for fagpersoner, som forsømmer underretningspligten.

Hos Børns Vilkår er der bekymring for borgernes retssikkerhed.

»Det er vigtigt at spotte mistrivsel hos børn og deres familier, så man kan tilbyde hjælp så tidligt som muligt«.

»Men det er retssikkerhedsmæssigt problematisk med en udvidelse af mulighederne for øget udveksling af følsomme oplysninger i forebyggelsens navn«, siger vicedirektør for Børns Vilkår Helle Tilburg Johnsen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Initiativet vil først kunne lade sig gøre, hvis en ny databeskyttelseslov bliver ført igennem.

Det ønsker justitsminister Søren Pape Poulsen (K) at gøre med virkning fra 25. maj.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden