Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningSom en del af sit ghettoudspil foreslår regeringen, at kommuner skal bruge data fra en lang række registre til tidligt at opspore udsatte børn.
Men der er ikke brug for mere data - snarere, at der bliver reageret på det, der allerede er.
Det mener forbundsformand for Socialpædagogerne Benny Andersen.
»Hvis man bare gjorde noget for at få de ting, som vi har i dag, til at virke, så var man nået langt«, siger han.
»Det er jo ikke raketvidenskab. Vi ved, hvor de familier er henne, vi opdager det nogenlunde tidligt, men vi griber ind alt for sent«.
Regeringens forslag henter inspiration fra en model, Gladsaxe Kommune har arbejdet på.
Her lægger man op til at bruge kunstig intelligens til at lave en tæt digital profilering med point til alle familier med mindre børn i landets kommuner.
Ud fra den profilering skal kommunen kunne opsøge familier i risikozonen.
»Jeg er bekymret for, at man læner sig op ad den form for overvågning frem for at bruge de redskaber, vi allerede ved, der skal til«, siger Benny Andersen.
»Det, som virker, er den helt konkrete individuelle vurdering af, hvad der skal til, for at vi kan hjælpe et barn eller få en familie til at skifte spor«.
Benny Andersen påpeger, at der allerede nu er underretningspligt for fagpersoner, der har mistanke om mistrivsel blandt børn, og at det fører til mange indberetninger.
Også Dansk Socialrådgiverforenings næstformand Niels Christian Barkholt mener, at ressourcerne kunne bruges anderledes.
Til DR siger han, at socialrådgiverne i højere grad skal »ud på skolerne og i dagtilbuddene og bruge ressourcer på at håndtere indberetninger«.
Derudover bekymrer det socialrådgiverne, at regeringen lægger op til hårdere straf for fagpersoner, som forsømmer underretningspligten.
Hos Børns Vilkår er der bekymring for borgernes retssikkerhed.
»Det er vigtigt at spotte mistrivsel hos børn og deres familier, så man kan tilbyde hjælp så tidligt som muligt«.
»Men det er retssikkerhedsmæssigt problematisk med en udvidelse af mulighederne for øget udveksling af følsomme oplysninger i forebyggelsens navn«, siger vicedirektør for Børns Vilkår Helle Tilburg Johnsen i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Initiativet vil først kunne lade sig gøre, hvis en ny databeskyttelseslov bliver ført igennem.
Det ønsker justitsminister Søren Pape Poulsen (K) at gøre med virkning fra 25. maj.
ritzau