0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix

42-årige Lars Simonsen har været to måneder om at svømme langs hele Vestkysten.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fynbo blev den første til at svømme langs hele Vestkysten

Eventyrlyst og nysgerrighed er nøglen for Lars Simonsen, der har svømmet 467 kilometer langs Vestkysten.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Onsdag eftermiddag kunne 42-årige Lars Simonsen stige op af vandet, strække armene i vejret og kalde sig den første person, der har svømmet hele vejen langs Danmarks Vestkyst.

Lidt over to måneder har det taget ham, men med viljestyrke, opbakning fra mor og far og en dirrende eventyrlyst er det lykkedes.

»Jeg har på intet tidspunkt haft lyst til at give op. Men det har været fuldstændig uoverskueligt nogle gange«, siger Lars Simonsen.

»Der har været kriser, hvor alt har været vendt og drejet, men jeg er glad for, at jeg har fortsat«.

Undervejs samler han ind til Julemærke Fonden og Depressionsforeningen.

Netop de to organisationer har givet god mening for fynboen at samle ind til.

»Jeg har haft begge ting inde på livet. Jeg havde det svært i skolen, og i min familie har vi haft depression tæt på«, siger Lars Simonsen.

Både Lars Simonsens mor og to lillebrødre har kæmpet med depression.

En anden del af drivkraften skal findes i selskabet, som han har haft med.

Hans mor har fulgt ham på ruten i kajak med oppakning på ryggen, mens faren har kørt fra campingplads til campingplads.

»At være sammen med mine forældre på den måde er helt fantastisk, det nyder jeg i den grad. Det fedeste har helt klart været, at jeg kan dele det her eventyr med dem«, siger Lars Simonsen.

Turen afhænger også at vejret. Nogle dage har han svømmet op mod hele 19 kilometer, mens vejret har sat en kæp i hjulet for ham på andre dage. 23 dage har han ikke været i vandet.

Han nævner, at han på den værste dag nåede lige under fire kilometer på tre timer, mens den bedste dag endte med 10 kilometer på to og en halv time.

Ruten han har svømmet er 467 kilometer lang. Turen fortsætter rundt i de danske farvande. Planen er, at han skal svømme øst om Sjælland og syd om Fyn.

»Jeg elsker eventyr. Jeg er nysgerrig som bare pokker. Jeg var utrolig spændt på, om det overhovedet var muligt at nå til grenen«, siger Lars Simonsen.

Lars Simonsen begyndte sin svømmetræning i februar, dengang kunne han svømme 50 meter. Dog har hjælp fra en svensk ironwoman givet ham en solid svømmeform.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden