2835 afviste asylansøgere er blevet væk

En opgørelse fra Rigspolitiet viser, at ingen ved, hvor flere tusinde afviste asylansøgere er blevet af.

Danmark

Mange udlændinge, der har fået afvist deres ansøgning om asyl, kan fortsat befinde sig i Danmark.

Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet, som Radio 24syv har set.

Den fortæller, at 2835 afviste asylansøgere er efterlyst af politiet.

Det er bekymrende, mener Trine Bramsen, der er retsordfører for Socialdemokratiet.

Hun kan ganske vist ikke afvise, at de pågældende personer er rejst hjem.

»Det kan lige så vel være, at de arbejder illegalt i Danmark og underminerer det danske arbejdsmarked, eller at de i værste fald er potentielle terrorister«, siger hun til Radio24syv.

Hun mener, at politiet bør yde en større indsats for at opspore de efterlyste personer.

Og samtidig har hun bedt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om en redegørelse.

Foruden de 2835 forsvundne, afviste asylansøgere ved politiet heller ikke, hvor 2729 personer, der venter på svar på deres asylansøgning, befinder sig.

Forsvundne afviste asylansøgere registreres i politiets systemer i 36 måneder. Herefter slettes deres data.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce