0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsvarsminister: Efterretningstjenesterne skal være mere åbne om cyberangreb

De fortsatte russiske cyberangreb på Europa og USA er så alvorlige, at beviserne skal på bordet, så russerne kan blive udskammet. Men Danmark skal ikke angribe Rusland i cyberspace.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Hollands forsvarsministerium/AP/AP
Foto: Hollands forsvarsministerium/AP/AP

Det hollandske forsvarsministerium har sikret sig dette billede af de fire russere, der er udpeget som hackere. De skal have angrebet en FN-institution.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Forsvarets Efterretningstjeneste er nødt til at være mere åbne om, hvem der angriber danske virksomheder, offentlige myndigheder og ministerier i cyberspace. Det mener forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, der netop har stillet dansk cyberkapacitet til rådighed for Nato’s fælles forsvar mod cyberangreb på et forsvarsministermøde i alliancen.

Samtidig med mødet fremlagde den hollandske efterretningstjeneste , hvad der kaldes »klare beviser« for, at fire russiske mænd i april forsøgte at hacke sig vej ind i FN's organisation for kontrol med kemiske våben, OPCW, som ligger i Haag i Holland. Angrebet skete, netop som OPCW undersøgte forgiftningen af den afhoppede tidligere russiske agent Sergej Skripal i Salisbury i det sydlige Storbritannien. Russeren og hans datter overlevede angrebet med nervegift, men en tilfældig person døde senere, da hun kom i kontakt med resterne af det ekstremt giftige stof.

»Det her understreger situationens alvor og den udfordring, som specielt Rusland udgør på det her område. Det hollandske eksempel er et klokkeklart bevis på, at russerne er taget med bukserne nede. Hollænderne har bilen, de har billeder af russerne ved bilen, og de har udstyret i bilen. De har ovenikøbet et billede af de fire, hvor de bliver afhentet i lufthavnen i Amsterdam af militærattacheen ved den russiske ambassade«.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce