Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto Klaus G. Tekst Jane F.
Foto: Klaus Gottfredsen

Foto Klaus G. Tekst Jane F.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Studie: Reagensglasbørn har større risiko for højt blodtryk

Danske læger tager udenlandsk studie om forhøjet blodtryk blandt IVF-børn så alvorligt, at et stort forsøg med 600 børn nu startes op på Rigshospitalet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn, der er undfanget med reagensglasmetoden, såkaldt IVF, har højere risiko for forhøjet blodtryk sammenlignet med børn, der er blevet til på naturlig vis.

Det viser en ny undersøgelse fra Universitetshospitalet i Bern i Schweiz, der for nylig blev bragt i tidsskriftet the Journal of American College of Cardiology.

I 2017 var 5,9 procent af de børn, der blev født i Danmark, undfanget ved reagensglasmetoden.

Kunstig befrugtning bør anses for at indebære en risiko for hjertekar-sygdomme på linje med fysisk inaktivitet, fedme og rygning.

Forskerne har over 24 timer målt blodtrykket på 97 16-årige. 54 af dem var 'reagensglasbørn', mens de resterende, kontrolgruppen, var undfanget på normal vis. Alle 'reagensglasbørnene' havde gennemsnitligt et lidt højere blodtryk end kontrolgruppen - 120/71 mod 116/69. Mere kritisk var, at 8 ud af de 54 undfanget ved kunstig befrugtning, havde udviklet forhøjet blodtryk og lå over 130/80. Blandt de 43 børn, der var naturligt undfanget, gjaldt det kun for en enkelt.

»Forhøjet blodtryk, der ikke behandles, har stor indflydelse på risikoen for hjertesvigt og slagtilfælde senere i livet. Kunstig befrugtning bør anses for at indebære en risiko for hjertekar-sygdomme på linje med fysisk inaktivitet, fedme og rygning. Det bør familielægerne tage i betragtning, når de konsulterer disse personer«, siger Urs Scherrer, der er kardiolog og gæsteprofessor ved Universitetshospitalet i Bern, og som er en af de otte forskere, der står bag undersøgelsen.

Han kalder det »meget sandsynligt«, at danske forskere ville nå frem til samme resultat, hvis de lavede en lignende undersøgelse i Danmark, fordi studier fra Barcelona, Belgien og Australien har påvist lignende sammenhæng som studiet fra Schweiz.

Studiet startede oprindeligt op i 2012. Allerede dengang, da børnene var 11-12 år, fandt forskerne en forskel i de to grupper. Ikke i blodtryk, men i hvor sunde deres blodkar var. 'Reagensglasbørnene' havde generelt tykkere vægge i deres blodkar, og deres lungekredsløb var mindre elastisk sammenlignet med kontrolgruppen.

Nyt forsøg med 600 danske børn

I Danmark tager flere danske læger undersøgelsen alvorligt. Faktisk så alvorligt, at den er medvirkende til, at der netop nu er skudt et stort forsøg i gang i Danmark, som læger fra Rigshospitalet, Herlev og Hillerød Hospital samt Københavns Universitet, arbejder sammen om. Anja Pinborg, der er overlæge og professor ved Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, og tovholder på projektet, påpeger at studiet fra Schweiz ikke bør bruges til at generalisere, men ser det samtidig som en advarsel.

Studiet er en advarsel om, at der kan være øget blodtryk hos de her børn, men det er jo kun påvist hos en meget lille gruppe.

»Studiet er en advarsel om, at der kan være øget blodtryk hos de her børn, men det er jo kun påvist hos en meget lille gruppe. Man skal virkelig passe på med at gå ud og sige noget på baggrund af så små undersøgelser. Det er derfor, vi sætter den her undersøgelse op i Danmark, for at se, om vi også finder et øget blodtryk«, forklarer professoren.

I alt 600 børn mellem 6 og 8 år skal deltage i forsøget, der ventes at være færdig om et par år. 200 af børnene er undfanget på naturlig vis, 200 er kommet ud af nedfrosne og optøede æg, og de resterende 200 er 'reagensglasbørn', hvor der ikke har været nedfrysning af æg involveret. Udover blodtryk vil forskerne lave MR-skanninger af børnenes hjerter og undersøge deres BMI, da Anja Pinborg tidligere har dokumenteret, at børn, der er kommet til verden ved reagensglasmetoden, hvor æggene har været frosset ned, oftere vejer over 4,5 kilo ved fødslen sammenlignet med andre børn.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hjertelæge: Tankevækkende

Også Henrik Steen Hansen, der er hjertelæge og formand for Dansk Cardiologisk Selskab påpeger, at undersøgelsen er »et mindre studium« og kan være udtryk for tilfældigheder.

»Det er spændende og tankevækkende resultater, som man skal agere på ved at iværksætte andre undersøgelser. Men det er små forskelle, der bliver fundet i blodtryksværdierne, og det er ikke så foruroligende, at det skal afholde nogen fra et fertilitetsforløb«, siger han og påpeger, at hvis det danske studie skulle vise sig at bekræfte det schweiziske, er der råd for det.

»Så har vi en meget effektiv medicinsk behandling, der kan nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme«, siger Henrik Steen Hansen.

Mistænker hormonmedicin

Præcis hvorfor børn og unge undfanget ved reagensglasbehandling i nogle tilfælde vejer mere og har forhøjet blodtryk, ved forskerne ikke med sikkerhed. Men flere peger på, at det kan handle om den mængde hormonmedicin, som kvinderne får under fertilitetsbehandlingen - og selve IVF-metoden, som et æg udsættes for, når det bliver taget ud af en kvinde, lægges i en skål, befrugtes og bliver sat op igen.

Som fagpersoner skal vi kigge indad og overveje, om der er nogle af de værktøjer, vi har i vores værktøjskasse, som vi skal lade ligge.

Svend Lindenberg, der er læge og leder af Copenhagen Fertility center, der er en privat klinik, er en af de læger, der mistænker hormonmedicin. Han var med på det hold, der lavede det første reagensglasbarn i Danmark tilbage i 1983.

»Studiet fra Schweiz er relativt lille, men jeg tager det meget alvorligt, fordi der formentlig er en sammenhæng mellem resultatet og de to forhold, som er mængden af medicin samt, hvordan vi behandler æggene og hvor længe, vi dyrker dem. Vi bruger ikke voldsomt meget hormonmedicin i Danmark i forhold til andre lande, men vi skal bruge mindre«, siger Svend Lindenberg.

Han fortæller dog, at han ikke tager studiet så alvorligt, at han forskrækker sine patienter med det, når de kommer ind ad døren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men som fagpersoner skal vi kigge indad og overveje, om der er nogle af de værktøjer, vi har i vores værktøjskasse, som vi skal lade ligge som at skrue ned for medicinen og i stedet bruge mild stimulation«, siger han.

Ifølge Anja Pinborg giver de fleste fertilitetslæger i Danmark dog »en meget fornuftig dosis«, som er individualiseret i forhold til den enkelte patient.

»Doserne er væsentlig mindre end for år tilbage, og vi har stor fokus på sikkerhed for mor og barn. Men nogle kvinder skal have højere doser for, at de kan blive gravide. For dem virker mild stimulation ikke. Yderligere har vi reduceret tvillingeraterne fra 30 procent til under 5 procent ved kunstig befrugtning netop for at øge sikkerheden«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden