Det er vigtigt med en tidsgrænse for opbevaringen af ubefrugtede æg. Det mener formanden for Etisk Råd, Gorm Greisen. Først og fremmest fordi den såkaldte social freezing-teknologi kan være med til at trække samfundet i en forkert retning.
»Jeg mener, at social freezing udgør en risiko, hvis det bliver mainstream. At fryse æg fra raske kvinder er en forkert løsning på et socialt problem. Der synes jeg, at man skal tænke sig rigtig godt om«.
Flere fagfolk kritiserer loven for at være dobbeltmoralsk, når mænd kan fryse deres sæd på ubestemt tid. Er det ikke på tide at genoverveje 5-års grænsen?
»Det skal ikke nødvendigvis være 5 år. Men det er et spørgsmål, om vi skal begrænse en praksis, som fører til en vej, vi som samfund ikke skal have travlt med at gå ned ad. Og mænds reproduktive frihed er jo begrænset af, at de ikke har nogen livmoder. Men først og fremmest er æg og sæd biologisk set helt forskellige celler, så det er et valg mellem en biologisk begrundet forskelsbehandling og et socialt/politisk begrundet forsøg på ligestilling«.
Loven om ægfrysning er vildt mandschauvinistiskIfølge Gorm Greisen bør vi i stedet for at diskutere grænser for nedfrysning tale om, hvordan vi skaber et samfund, hvor man får børn tidligere.
For han mener, at det er et problem, at kvinder udsætter graviditet og fødsel, til der er styr på karriere, bolig og drømmepartner.
Den primære årsag til Etisk Råds tidligere anbefaling om 5 års grænse for nedfrysning af æg er altså samfundsopdragende?
»Nej, det mener jeg ikke. Men i vores (Etisk Råds red.) udtalelse i 2015 var der mange argumenter og også mange forskellige synspunkter blandt medlemmerne. Og det er et generelt perspektiv, man kan have, altså at man skal begrænse, hvor hurtigt man ændrer vilkårene og dermed kulturen«.
Biologisk forsigtighedsprincip
For Gorm Greisen selv er den klareste grund til at begrænse praksissen et biologisk forsigtighedsprincip.
»Ægfrysningsteknologien er stadig så ny, at de børn, som er kommet til verden ad den vej, er så unge, at det endnu er umuligt at sige noget sikkert om konsekvenser på langt sigt«, påpeger han.
»Selvfølgelig er det usandsynligt, at de alle sammen får kræft eller åreforkalkning, når de bliver 40 år. Men hvad nu hvis det viser sig, at der er problemer med denne teknik på længere sigt, og 10, 15 eller 20 procent af befolkningen er kommet til verden på den måde? Så vil man spørge: Hvorfor var det lige, vi gjorde det? Hvad var det, der var så vigtigt? Som læger overvurderer vi let, hvor meget vi har forstået af helheden. Når læger behandler alvorlig sygdom, er hensigten klar og alternativerne dårlige. Des mere vi nærmer os forbedring af det normale, des sikrere skal vi være på balancen mellem virkning og bivirkning«.
Hvad er grundlaget for din bekymring?
»Ydre påvirkninger kan ’programmere’, hvordan gener bliver aflæst, og den programmering sker i høj grad tidligt i livet. Og for eksempel ved vi nu, at børn fra nedfrosne æg bliver lidt for store, det vil sige, at de bliver mere normale i forhold til andre ’reagensglasbørn’. Det er måske sådan en ’programmeringseffekt’. Så enten er det, fordi frysning af æg er godt, eller også er det bare dårligt på en anden måde. Men det kan man jo ikke vide, før man har målt konsekvenserne for helbredet på langt sigt«.
Gorm Greisen mener også, at man skal passe på med at sidestille frihed og retfærdighed i debatten om fertilitet.
»En personlig frihed medfører per automatik et ansvar og til en vis grænse også en pligt. For eksempel har vi set eksempler i USA, hvor arbejdsgiverne har tilbudt nedfrysning som en slags frynsegode. Dermed siger arbejdsgiveren: Du behøver ikke blive gravid nu, og vi kan faktisk skrive i din kontrakt, at du ikke må blive gravid de næste 5 år, for vi har jo frosset 10 æg ned til dig«, siger han.
Rugemoderskab er unfair for den gravide og barnetEr det ikke urealistisk, at en arbejdsgiver aktivt vil gå ind og bestemme over en medarbejders graviditet?
»Jo det kan godt være, men det er ikke det samme, som at mekanismen ikke findes. Det behøver heller ikke være så direkte. Det kan være, at kvinden bare kigger sig omkring og tænker: Nej, jeg kan ikke være bekendt at blive gravid nu, for de har så travlt inde på mit arbejde, og jeg har den her mulighed for at vente«.
Men i virkeligheden er det vel kvindens krop og hendes valg? Og hvis der er en teknologisk mulighed for at udsætte graviditeten, hvorfor skal samfundet så diktere og bestemme, om det er rigtig eller forkert?
»Det er klart, at det argument er vældig stærkt, hvis man lægger afgørende vægt på den reproduktive frihed. Men som sagt medfører frihed pligt og ansvar. Og der kan komme nogle afledte konsekvenser. Et er, at kvinder kan opleve at være tvunget til at udsætte deres reproduktion og løbe en helbredsrisiko i forbindelse med assisteret reproduktion og graviditet og fødsel ved højere alder. Noget andet er, at børnene også løber en risiko. Og de børn kunne jo bare have været født naturligt på et tidligere tidspunkt. Så man skruer lidt op for friheden, men ned for retfærdigheden«
fortsæt med at læse
