0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Flygtningebørn der vokser op på asylcenteret Sandholm. Moren er afvist asylansøger fra Irak.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Flygtningehjælp: Familier vil blive brudt ned

Regeringens 'paradigmeskift' vil bryde flygtningefamilier ned, fordi de nu skal leve i yderligere 'midlertidighed' og usikkerhed. Det vurderer flere eksperter.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringens og Dansk Folkepartis nye, markante stramninger for flygtninge vil give endnu mere utryghed, fattigdom og sociale problemer, og vil især ramme flygtningebørn. Det vurderer organisationen Dansk Flygtningehjælp.

»Vi er alvorligt bekymret for de nye regler, der giver endnu mere midlertidighed, endnu mere utryghed, endnu dårligere mulighed for at få en uddannelse, og endnu ringere ydelser. Det er rigtigt hårdt, og det bryder familier ned. Især er det hårdt for børn, der vokser op her og aldrig har prøvet andet«, siger generalsekretær Christian Friis Bach.

Stramninger lanceres som en del af næste års finanslov og sigter mod, at langt flere flygtninge skal rejse hjem. Det skal ske med flere midler: Flygtninge skal få betydeligt sværere ved at få forlænget deres opholdstilladelse helt »til grænsen af de konventionsmæssige forpligtelser«, ifølge regeringen. Der skal i meget lille grad lægges vægt på familiens og børnenes tilknytning til Danmark. Og ydelserne, som familierne får, skal sænkes yderligere, blandt andet for at anspore dem til at rejse hjem.


I nogle tilfælde vil regelændringerne virke efter formålet, vurderer Dansk Flygtningehjælp. Nemlig at få flere sendt hjem:

»Hvis forholdene bliver bedre i flygtningenes hjemland, så vil der blive inddraget opholdstilladelser fra flere. Så i det omfang flygtninge kan komme hjem, vil der blive sendt flere hjem«, siger han.

»Men for de mange, der ikke kan komme hjem, gør man alt for at gøre det ubehageligt. Det vil bevirke, at de aldrig får fodfæste og kan tage sig ordentligt af deres familier«, siger han.

Dansk Flygtningehjælp mener, at uanset om flygtninge skal hjem eller ej, er det vigtigt, at de får ressourcer, uddannelse og den tryghed, der gør, at de kan tage sig af deres familier og børn. Men de nye ændringer vil cementere, at endnu flere flygtninge kommer til at leve i en skadelig tilstand af midlertidighed, siger han.

Det er som om »de skal straffes«

I mange tilfælde kan flygtninge ikke sendes tilbage, fordi der fortsat er konflikt i hjemlandet. Eksempelvis kan den store gruppe af syriske flygtninge ikke vende tilbage, fordi den syriske regering ikke vil underskrive en aftale om, at de ikke vil blive forfulgt. Indtil det sker, sidder tusindvis af syriske flygtninge i Danmark i en situation, hvor de blandt andet ikke må tage en uddannelse, med mindre de betaler selv.

Dansk Folkeparti siger til Politiken, at endnu flere flygtninge skal »have reduceret deres adgang til uddannelse«, men det er et udestående, der endnu ikke forhandlet på plads med regeringen.

Nu får flygtningefamilier 2.000 kroner mindre i ydelser efter tre år.

»Det er, som om man mener, de skal straffes – det er den tankegang, der lidt ligger i det. Men de er her jo, fordi de er flygtet fra en forfærdelig krig og været udsat for uhyrlige overgreb i en konflikt, vi selv har været med til at opildne«, siger Christian Friis Bach, Dansk Flygtningehjælp.

»Hvis det er slut med integrationen, hvad vil man så i grunden stille op med alle de mennesker? Skal dygtige mennesker, der kan gavne Danmark, gå ledige omkring på gaderne? Eller skal de spærres inde? Skal mennesker, der er flygtet, yderligere nedbrydes som mennesker, fordi et flertal i Folketinget mener det?«

Ydelserne til flygtninge og deres familier går nu fra at hedde ’integrationsydelse’ til ’selvforsørgelses- og hjemrejseydelse’, og sænkelsen af ydelsen kan presse mange flygtningefamilier ned under det minimumsbeløb, der skal til for at overleve, siger vicedirektør Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder.

DF: »Ikke noget at skamme os over«

I oktober udgav instituttet en rapport, der viste, at nogle flygtningefamilier kæmper for at skaffe mad nok, mens andre ikke har penge til medicin, nødvendig transport, skoleudstyr og vintertøj. Det kan være på kant med grundlovens krav om, at den danske stat skal sikre et eksistensminimum til dem, der ikke kan forsørge sig selv.

»Nu foreslår man, at man sænker ydelserne ydermere, og det betyder, at de her familier får endnu mindre at gøre godt med«, siger Louise Holck.

Annonce

Det kan desuden betyde, at flere kommer under grundlovens eksistensminimum. Om dette bliver tilfældet kræver en samlet vurdering af den enkelte families økonomi.

»Det er noget, vi kommer til at følge nøje«, siger hun.

Dansk Folkeparti afviser, at beløbet er for lavt.

»Når man tænker på, at det er mennesker, der kommer til Danmark og påstår, at de har behov for beskyttelse, så giver vi dem beskyttelse. Sådan er reglerne nu. Jeg mener ikke, at vi derudover er forpligtede til at give dem ydelser. Men det gør vi jo rent faktisk. Nu sænker vi så nogle af de ydelser. Men de får stadig ydelser. Så jeg synes ikke, vi har noget at skamme os over, det må jeg sige«, siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen.



Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden