Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Lars Christian Lilleholt, der er energi-, forsynings- og klimaminister, afviser, at han på nogen måde skulle have forsøgt at påvirke Klimarådets arbejde.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ordførere: Klimaministeren er gået over stregen - han skal holde fingrene væk

Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) får hård kritik, efter at Klimarådets tidligere formand har fortalt om politisk pres.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Censur og politisk pression. Det kalder politisk ordfører i Socialdemokratiet, Nicolai Wammen den måde, energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilholts (V) har håndteret Klimarådet på.

Socialdemokratiet og Alternativet vil have ministeren i samråd. SF vil have klimarådets tidligere formand Peter Birch Sørensen i høring. Og statsministeren vil få spørgsmål i folketingssalen om sit kendskab til ministerens håndtering af sagen, lyder det fra Socialdemokratiet.

Reaktionerne kommer, efter at Politiken fredag bragte et interview med tidligere formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen. Han fortalte om et turbulent forhold til regeringen de seneste fire år, hvor ministeren har opfordret rådet til ikke at rette kritik af regeringens politik.

»Fingrene væk«

Efter at have læst Peter Birch Sørensens udlægning af sine fire år som formand mener Nicolai Wammen, at energi-, forsynings- og klimaministeren er »gået langt over stregen«.

Han skal holde fingrene væk. Det er rådet, der suverænt bestemmer, hvad det arbejder med

»Han skal holde fingrene væk. Det er rådet, der suverænt bestemmer, hvad det arbejder med, og hvilke anbefalinger det kommer med. Intentionen med et uafhængigt råd er netop, at uanset om det er en blå eller en rød regering, så kan rådet komme med forslag, ris og ros, uden at en minister skal være overdommer på dets arbejde«, siger Nicolai Wammen.

Socialdemokratiets politiske ordfører mener også, at det er væsentligt at få frem, hvad statsministerens kendskab til sagen er.

»En statsminister har tilsynspligt med sine ministre og skal sørge for, at de opfører sig ordentligt og ikke træffer helt uacceptable beslutninger«, siger han.

Formand for Alternativet Uffe Elbæk er bekymret for, at debatten skaber tvivl om Klimarådets uafhængighed.

»Når Klimarådet næste gang skal komme med sin vurdering af situationen, så vil der i offentligheden være usikkerhed om,hvorvidtafrapporteringen nu er med ført hånd. Man underminerer forudsætningen for rådets arbejde. Og det kan regeringen heller ikke selv være interesseret i«, siger han.

Formanden for SF, Pia Olsen Dyhr, kalder hele sagen »problematisk«, og hun vil nu have Peter Birch Sørensen i høring for Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg. Hun vil gerne høre fra den tidligere formand selv, hvordan Klimarådet er blevet påvirket, når det har lavet rapporter under den siddende regering.

Når Klimarådet næste gang skal komme med sin vurdering af situationen, så vil der i offentligheden være usikkerhed om,hvorvidtafrapporteringen nu er med ført hånd

»Jeg vil også gerne have input til, hvordan vi kan sørge for, at Klimarådet bliver endnu mere uvildigt. Om det skal have en anden konstruktion, og om den fireårige periode, rådet lige nu sidder, skal forlænges. De har jo et længere politisk sigte end bare fra valg til valg«, siger hun.

Ministeren afviser al kritik

Lars Christian Lilleholt selv afviser, at han på noget tidspunkt har blandet sig i Klimarådets arbejde.

»Men når klimarådet kommer med sine anbefalinger, så skal der være plads til, at der er en dialog. Det er klart, det er ikke hver gang, jeg er enig med Klimarådet, og derfor har der været situationer, hvor der har været en dialog«, siger han.

Du har ikke politisk forsøgt at påvirke, hvad Klimarådet har skullet arbejde med?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Under ingen omstændigheder. Jeg har taget en dialog om de synspunkter, der er kommet fra Klimarådet, og jeg har diskuteret en række af de forskellige forslag, der er kommet, men jeg har hele tiden understreget, at Klimarådet har deres frihed til at arbejde med de spørgsmål, som de finder relevante«, siger Lars Christian Lilleholt.

Peter Birch Sørensen blev i sidste uge vraget som formand for rådet. Han havde siddet en periode på fire år, men havde gerne taget en periode til. Det fik han dog ikke lov til af ministeren, som udpeger rådets formand.

Fyringen af ham kom kort tid efter endnu en offentlig kontrovers mellem den tidligere formand og ministeren, og det fik flere til at spekulere i, hvorvidt Lars Christian Lilleholts beslutning om at udpege en ny formand var politisk betinget.

»Det er ministerens ret at udpege formanden. Men det er meget påfaldende, at ministeren vælger at fyre den mand, som det nu viser sig, han også har forsøgt at lukke munden på. Det stiller mildest talt Lars Christian Lilleholts beslutning i et meget betændt lys«, siger Nicolai Wammen.

Der er dog ingen sammenhæng mellem ministerens uenigheder med Peter Birch Sørensen og hans beslutning om, at udpege en ny formand for klimarådet, siger Lars Christian Lilleholt.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden