Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Søauditorierne på Aarhus Universitet (Arkivfoto)
Foto: Cecilie Smetana

Søauditorierne på Aarhus Universitet (Arkivfoto)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere oplever pres og trusler

På Aarhus Universitet beretter forskere i ny, uvildig rapport om et pres for at ændre i deres forskningsresultater. Rektor vil styrke forskningsfriheden med flere nye initiativer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det har en særlig autoritativ klang af uafhængighed, når forskere fra landets universiteter spytter tal, analyser og konklusioner ud i samfundet. Men en ny, uvildig rapport om forskningen på Aarhus Universitet lavet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) viser, at forskningsfriheden på den hæderkronede institution er under pres.

I en omfattende rundspørge med svar fra flere end 1.100 fuldtidsansatte forskere fra Aarhus Universitet svarer 7 procent, at de inden for de seneste fem år har oplevet pres for at ændre i forskningsresultater. I samme periode har 10 procent oplevet pres for at udskyde offentliggørelsen af forskningsresultater. Og 5 procent har oplevet et pres for helt at undlade offentliggørelse.

»Det er et problem, der er bredt forankret på tværs af fakulteter, stillingsbetegnelser, køn og alder«, siger seniorforsker Niels Ejersbo fra Vive, der har stået i spidsen for arbejdet med rapporten.

Presset kan komme fra ledelsen og kolleger internt på universitetet og udefra, når en forsker løser en opgave for ministerier, kommuner, private virksomheder eller interesseorganisationer.

Det fremgår af rapporten, at »når forskere opnår resultater, der er ubekvemme for eksterne aktører, opstår der i nogle tilfælde konflikter, hvor disse aktører prøver at presse forskeren til ikke at offentliggøre, ændre eller udskyde offentliggørelsen af sine resultater«.

Og det pres kan have en karakter, hvor det opleves som et forsøg på at intimidere den enkelte forsker, fremgår det videre af rapporten:

»Presset kan antage mange former fra intimidering af forskeren, trusler om konsekvenser for fremtidigt samarbejde, forhaling af processer, påvirkning af miljøet omkring forskeren gennem kontakt til ledelsen på universitetet eller forsøg på at påvirke forskerens ry og anseelse hos kollegerne«.

På baggrund af 30 fortrolige interview med forskere, der har oplevet pres, står det i rapporten, hvordan flere forskere mener, at det kan »have en pris at gå op imod magtfulde aktører internt eller eksternt«, og at det kan være en »voldsom og ubehagelig oplevelse og have eftervirkninger i form af manglende motivation eller stress«.

Det betyder ikke nødvendigvis, at en forsker bøjer sig for presset. Men på baggrund af de fortrolige interviews med forskere beskriver rapporten, at der er forløb, hvor forskeren oplever at have gået på kompromis:

»Nogle sager ændres ved, at offentliggørelsen af resultater udskydes, ikke kan offentliggøres, eller at der sker en hel eller delvis ændring af resultaterne, på trods af at forskeren betragter det som en handlemåde, der ikke er den mest hensigtsmæssige ud fra videnskabelige kriterier«.

De konkrete sager ønsker Niels Ejersbo fra Vive ikke at uddybe af hensyn til fortroligheden.

Rektor varsler flere initiativer

Aarhus Universitet har selv bestilt den uvildige undersøgelse. Det skyldes blandt andet, at Politiken tidligere på året med avisens egen rundspørge afslørede, hvordan et markant mindretal på flere universiteter rundt omkring i landet føler sig presset på forskningsfriheden.

Selv om den nye og mere omfattende undersøgelse af Aarhus Universitet også viser, at det kun er et mindretal, der oplever pres, og at noget af presset vurderes at ligge inden for en »gråzone« af, hvad der er en legitim og saglig diskussion om videnskabeligt arbejde, varsler rektor Brian Bech Nielsen fra Aarhus Universitet konsekvenser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Forskningsfriheden er hjerteblod på et universitet. Der skal være tillid til de resultater, vi producerer. Hvis forskerne ikke forsker frit, vil det være dårligt for universiteterne og samfundet. Derfor skal vi tage det meget alvorligt. Også selv om det heldigvis ikke er flertallet«, siger han.

På baggrund af rapporten har ledelsen og de akademiske råd på universitetet fundet frem til flere løsningsforslag, der nu skal drøftes på hele universitetet. Det gælder blandt andet et forslag om, at hvert fakultet udpeger en uafhængig forskningsambassadør, hvor medarbejdere anonymt kan indberette pres og få rådgivning.

I regeringen mener uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V), at det er »supergodt«, at Aarhus Universitet har fået lavet en uvildig undersøgelse og tager nye initiativer. Men han vil ikke bede andre universiteter om at gøre det samme.

»Loven er helt klar. Og deres ledelsesansvar er helt klart. Så jeg ser ikke nogen grund til, at jeg gør mere her og siger, at de skal gøre noget«, siger Tommy Ahlers og understreger, at forskningsfriheden er slået fast med syvtommersøm i universitetsloven.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden