0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kort over nummerpladescannere fra Storebælt til København - markeret med rødt. Data er indsamlet af aktivisten Christian Panton ved aktindsigter og observationer. Det har ikke været muligt for Politiken at efterprøve oplysningerne. Kilde: www.anpg.dk

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

IT-Politisk Forening: Trine Bramsen misinformerer om bilovervågning

Ifølge formanden er det misvisende, når Socialdemokratiets retsordfører påstår, at man kan køre fra Storebælt til København uden at få scannet sin nummerplade.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Retsordfører Trine Bramsen (S) misinformerer, når hun i avisen Danmark kræver mere overvågning på de danske veje for at bekæmpe indbrud. Det mener formand Jesper Lund fra IT-Politisk Forening oven på et interview med ordføreren i Avisen Danmark.

I artiklen kritiserer retsordføreren manglen på automatiske nummerpladescannere (ANPG) i Danmark, som automatisk lagrer nummerpladen på alle biler, der kører forbi.

»Vi skal have mange flere. I dag kan man køre fra Storebælt og helt til København uden, at der en eneste (nummerpladescanner, red.). Det er ikke godt nok. Det gør livet meget let for indbrudstyve«, siger Trine Bramsen blandt andet i interviewet.

Den udtalelse kalder Jesper Lund for misvisende. Han henviser til hjemmesiden www.anpg.dk, hvor privatlivsaktivister via aktindsigt eller ved selvsyn har registreret, hvor politiet har opsat scannerne.

»Jeg synes, Trine Bramsens udtalelser er misvisende, for det giver folk det indtryk, at der ikke er opsat særlig mange nummerpladescannere mellem Storebælt og København. Sandheden er, at hvis man vælger den rute, som 99 procent af alle bilister vælger, så bliver din nummerplade registreret«, siger Jesper Lund.

Det er IT-sikkerhedskonsulenten Christian Panton, som har oprettet www.anpg.dk med kortet over, hvor danskerne overvåges på vejene. Panton er i offentligheden bedst kendt som privatlivsaktivisten, der efter flere års juridisk kamp fik TDC til at stoppe sin registrering af lokaliseringsdata for mms og mobildatatrafik i oktober.

Christian Panton siger, at ANPG-kortet er registreret på baggrund af aktindsigter og observationer, han eller andre har gjort sig.

Det har ikke søndag været muligt for Politiken at efterprøve, om oplysningerne er korrekte. Men hvis det er tilfældet, passerer en bil seks scannere, hvis den kører langs motorvejen fra Nyborg over Storebælt og til Indre København.

Panton selv er ikke i tvivl:

»Der er sat en del kameraer op langs motorvejen på netop den strækning, Trine Bramsen omtaler. Hvis man kører af de virkeligt små veje - landeveje og bagveje - kan det måske godt lade sig gøre at undgå. Men hvis det er det, Trine Bramsen ønsker, må man spørge sig selv, om det er rimeligt, at danskerne skal overvåges alle steder, de kører hen«, siger Christian Panton.

Politiken har spurgt Rigspolitiet, om der er nummerpladescannere opsat på motorvejsstrækningen mellem Storebælt og København. Det har ikke været muligt for Rigspolitiet at besvare henvendelsen.

Bramsen: Det har jeg hørt

Politiken ville gerne have interviewet Trine Bramsen om hendes udtalelser til Avisen Danmark og den indbrudspakke, ønsket om flere ANPG-scannere er del af.

Retsordføreren ønsker dog ikke at lade sig interviewe om sit eget forslag, da hun føler, »hun har sagt, hvad der skulle siges om den sag«.

Politiken har alligevel spurgt over sms, hvorfor Trine Bramsen siger, der ikke er nummerpladescannere på strækningen mellem Storebælt og København.

»At der ikke skulle være scannere på Sjælland stammer dels fra et besøg hos politiet, hvor de sagde det. Dels i forbindelse med sagen om en efterlyst Volvo fra efteråret, som der lukkede Danmark, fordi man netop ikke kunne identificere den på Sjælland«, svarer Bramsen i en sms.

Retsordføreren henviser til den store politijagt efter en Volvo, der udspillede sig i september og lukkede store dele af Danmark, men som viste sig at være falsk alarm.

Hidtil har politiet dog ikke villet forklare, hvordan og hvorvidt man brugte ANPG-scannere under biljagten. Anmodninger om aktindsigt er blevet pure afvist.

Politiken har spurgt, om Trine Bramsen har nogen konkret viden om brugen af ANPG-scannere under biljagten, som hun kan fortælle om. Det kan hun ikke, svarer hun på sms.

Politiken har også spurgt, hvordan Trine Bramsen definerer »hovedfærdselsårer«, eftersom hun mener, at der skal være scannere på alle hovedfærdselsårer i landet.

Det har Trine Bramsen ikke ønsket at svare på.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden