Foto: Nasa
Danmark

Ny cyberovervågningslov skaber usikkerhed

Tre millioner elkunder skal vide, hvad overvågningen af deres elmålere kan og må bruges til, mener Dansk Energi.

Danmark

Landets 2,3 millioner elkunder med automatisk elaflæsning og internetforbindelse til deres forsyningsselskab har behov for at vide præcist, hvad efterretningstjenestens cybersikkerhedsafdeling i fremtiden må overvåge af datatrafikken mellem elmåler og elselskab.

Det mener organisationen Dansk Energi, der er brancheorganisation for de danske energiselskaber inden for både elforsyning og fjernvarmeproduktion.

I dag er 2,3 millioner danske husstandes elmåler tilsluttet den automatiske aflæsning. I 2020 skal alle elmålere være fjernaflæst.

Netop elforsyning er et af de områder, hvor frygten for cyberangreb fra udenlandske aktører eller kriminelle er størst. Derfor vil regeringen med en række lovændringer give Center for Cybersikkerhed (CFCS), der er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste, ret til både at overvåge datatrafikken til selve selskaberne, men også trafikken mellem selskabet og deres kunder.

Selskaberne kan ikke afvise et statsligt påbud om overvågning uden en domstolsafgørelse, og når overvågningen først er installeret, skal en domstol ikke give tilladelse til de mange forskellige måder at overvåge datatrafikken på.

»Som udgangspunkt er det rigtig fornuftigt, at der er et tæt samarbejde mellem f.eks. energiforsyningen og CFCS. Det er der bestemt behov for, hvis det, vi taler om, er, at private virksomheder i Danmark skal holde udenlandske statslige aktører med uendeligt mange flere ressourcer udenfor«, siger forsknings- og teknologidirektør i Dansk Energi, Jørgen Christensen.

»Derfor er det godt, at der er et tæt samarbejde med efterretningstjenesten; de har nogle værktøjer, som vi ikke har«.

Søger det svageste punkt

Men energiselskaberne skal kunne forklare kunderne, hvor omfattende overvågningen er, hvordan den foretages, og hvad den skal bruges til, mener Jørgen Christensen. Han peger på, at erfaringerne med cyberangreb viser, at en potentiel fjende typisk vil starte med at bruge simple midler til at finde svaghederne i et kommunikationsnetværk.

Det betyder, at hverken selskaberne eller CFCS kan nøjes med at holde øje med mærkelige hændelser og brug af mistænkelige systemer.

»Tidligere orienterede vi ikke CFCS, når nogen forsøgte at bryde ind gennem noget banalt, som vi alle havde styr på. Det gjorde man ikke mere ved – det var nok bare en amatør. Og vi kunne ikke nødvendigvis se, hvem der stod bag. Vores interesse var blot at holde dem ude«.

Dansk Energi ser ingen tegn på, at fremmede magter arbejder på at afbryde elforsyningen.

»Men hvis de kommer til at kende huller i de kritiske systemer og kan se, at hullet ikke er lukket, så vil de gemme den viden til muligt senere brug«, forklarer Jørgen Christensen.

»Det kan være rimeligt, at CFCS overvåger datastrømmen, men behøver de – som et banalt eksempel – at kunne kigge på dit og mit strømforbrug?«.

Ikke nogen konspirationsteori

Det bliver Dansk Energis medlemsselskaber, der skal forklare kunderne rækkevidden af den nye overvågning.

Foreningen er nu er ved at skrive et høringssvar til Forsvarsministeriet, der er ansvarlig for området, for at understrege, at der er brug for præciseringer og afgrænsning i lovændringerne.

»Vi efterlyser en tydeliggørelse og afgrænsning i forhold til, hvad det er, de bruger den data til. Hvad bruger de overvågningsprober (elektroniske sladrehanke, red.) og software til«.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har afvist bekymring for mere overvågning og en gren af efterretningstjenestens adgang til personfølsomme oplysninger. Ministeren kalder de bekymrede for »konspirationsteoretikere«.

Jørgen Christensen føler sig ikke som konspirationsteoretiker eller særlig paranoid. »Det er os, der skal forklare kunderne det her. Derfor vil det være rart, at det fremgår tydeligt af loven og bemærkningerne, at der ikke bliver tale om bred og generel overvågning – også af folks elforbrug«.

Men tror du i ramme alvor, at efterretningstjenesten interesserer sig for, hvad jeg bruger af strøm?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det tror jeg bestemt ikke, men så er det også let at lave den afgrænsning. Og så kan vi forklare, at forsvarsministeren og CFCS har lovet, at de vil ikke snage«.






Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce