Et møde med efterretningstjenesten og Forsvarsministeriet i dag kan måske berolige dansk erhvervsliv. DI frygter blandt andet, at Danmarks konkurrenceevne og troværdighed i udlandet bliver undergravet af regeringens planer om tvungen overvågning af »samfundsvigtige« virksomheder.
Et af de store problemer er, hvordan danske virksomheders kunder i udlandet reagerer på efterretningstjenestens mulighed for at overvåge dybt fortrolige forretningsaftaler, patenter og børsfølsomme oplysninger, forklarer direktør i DI med ansvar for digitalisering Lars Frelle-Petersen.
»Vores virksomheder skal kunne forklare i andre lande, hvad det er for en type overvågning, der foregår i Danmark. Det bliver ikke simpelt for virksomhederne, og det kan påvirke muligheden for at garantere en vis form for sikkerhed over for en kunde eller virksomhed i et andet land. Hvad sker der med deres data, når de kommer til Danmark?«, siger Lars Frelle-Petersen.
Han kalder det »helt nødvendigt med en bedre cybersikkerhed og et bedre samarbejde mellem myndigheder og det private erhvervsliv«. Men DI-direktøren mener, at lovforslaget ligefrem kan være »en trussel mod virksomhedernes grundlovssikrede ret til beskyttelse af følsomme oplysninger som forretningshemmeligheder og private informationer, hvis de tvinges til at tilsluttes Center for Cybersikkerheds netsikkerhedstjeneste«.
DI, der er en af Danmarks mest magtfulde interesseorganisationer, har ifølge Lars Frelle-Petersen været i kontakt med Forsvarsministeriet, men han siger: »Vi har en række bekymringer, som vi fortsat har, og vi har aftalt drøftelser med dem (ministeriet, red.), for at forstå betydningen af det her«.
Den såkaldte meddelelseshemmelighed er forankret i grundlovens paragraf 72. Hvis meddelelsesfriheden skal ophæves, kræver det et særligt specifikt lovgrundlag. Regeringen vil netop begrænse bestemmelserne i paragraf 72 i en række tilfælde med den nye lov.
I bemærkningerne til lovændringsforslagene, der nu er i høring, skriver Forsvarsministeriet blandt andet, at indgreb i mistænkelig privat data, som en medarbejder har gemt på en pc eller smartphone »vil kunne være omfattet af grundlovens § 72«. Men fordi indgrebet ikke foretages på baggrund af en konkret mistanke, men »alene på en meget overordnet og generel vurdering« af trusselsbilledet, skriver Forsvarsministeriet, at området »vurderes på den baggrund ikke at være egnet til domstolsprøvelse«.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har i et interview i Politiken kaldt de mange overvågningsskeptikere for »konspirationsteoretikere«. Det synes DI-direktøren ikke, han er.
»Jeg tror ikke, at nogen, der kender til mit tidligere virke, vil påstå, at jeg arbejder ud fra konspirationsteorier. Det afholder jeg mig fra. Og det er ikke, fordi vi ikke har tillid til vores myndigheder – overhovedet ikke. Men det er klart, at der opstår meget svære spørgsmål for virksomhederne i samspillet med deres virke i andre lande«, siger Lars Frelle-Petersen.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen understreger, at »vi ikke forhandler særskilt med DI om et lovforslag«.
»Vi mener, at det her er velovervejet og velafbalanceret mellem hensynet til beskyttelsen mod truslerne og på den anden side borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Nu er det i høring, og vi følger ikke alt, hvad der bliver sagt. Men vi lytter, og i det omfang der skal gøres noget, så vil det blive gjort«.
Hidtil har kun to virksomheder tilmeldt sig overvågningen. Det har de vel grunde til?
»Det er uforståeligt. Vi har set, hvordan Mærsk blev angrebet. Mon ikke pædagogikken er gået op for de fleste.
DI er bekymret for kunder i udlandet, danske filialer i udlandet og udenlandske selskaber i Danmark?
»En høj cybersikkerhed i Danmark gør det ekstra interessant at investere har. Jeg ser gerne, at vi bliver kendt for at have en meget, meget høj cybersikkerhed, og at staten hjælper virksomhederne med beskyttelse mod angreb«.
