Et halvt år efter det såkaldte burkaforbud trådte i kraft har 12 personer fået en bøde. Billedet stammer fra en demonstration mod tildækningsforbuddet.
Foto: Jacob Ehrbahn

Et halvt år efter det såkaldte burkaforbud trådte i kraft har 12 personer fået en bøde. Billedet stammer fra en demonstration mod tildækningsforbuddet.

Danmark

Efter et halvt år med forbud: 12 har fået burka-bøde

Strafferetsprofessor er overrasket over, at så mange har fået bøde, siden tildækningsforbud blev indført.

Danmark

12 personer har fået bøde for at bære burka i offentligheden, siden forbuddet blev indført 1. august sidste år.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Tal fra Rigspolitiet, som Kristeligt Dagblad har fået indsigt i, viser, at der indtil 8. januar i år er rejst 20 sigtelser og udstedt 12 bøder til 12 forskellige personer for overtrædelser af tildækningsforbuddet.

Det overrasker strafferetsprofessor på Københavns Universitet, Thomas Elholm.

»Jeg havde ikke troet, der ville være så mange efter et halvt år. Det er bestemt interessante tal«, siger Thomas Elholm til Kristeligt Dagblad.

Han tager dog det forbehold, at det ikke vides, om bøderne er udstedt på én gang i en forsamling af eksempelvis niqabklædte kvinder.

»Man kan i hvert fald sige, at reglen bliver brugt. Når politiet begynder at bruge en bestemmelse, får de også erfaringer, der gør, at den bliver lettere at håndtere«, siger Thomas Elholm til mediet.

Den 1. august sidste år trådte tildækningsforbuddet, ofte kaldet burkaforbuddet, i kraft.

Forbuddet gør det ulovligt at bære blandt andet de ansigtsdækkende muslimske klædestykker niqab og burka i offentligheden.

De otte sigtelser, der ikke er endt med en bøde, dækker over tilfælde, hvor et eventuelt bødeforlæg stadig vurderes, eller hvor politiet har valgt ikke at udstede en bøde.

Politiforbundet udtalte ved vedtagelsen af loven, at forbuddet ville være svært at håndhæve.

Udlændinge- og værdiordfører for Dansk Folkeparti Martin Henriksen er glad for, at politiet har kunnet sigte nogle.

»Det her er godt, og det er vi glade for. Det kan blive endnu bedre, men tingene bevæger sig lige så stille og roligt i den rigtige retning«, siger Martin Henriksen til Kristeligt Dagblad.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce