Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lærerne oplever ingen værdi for trivslen i den store nationale trivselsmåling. Til gengæld oplever de en voksende mistillid blandt forældre og elever. Her er vi på Fløng Skole.
Foto: Peter Klint

Lærerne oplever ingen værdi for trivslen i den store nationale trivselsmåling. Til gengæld oplever de en voksende mistillid blandt forældre og elever. Her er vi på Fløng Skole.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg kan godt forstå, at man reagerer stærkt på det som forælder«

Danmarks Lærerforening vil have skrottet trivselsmåling blandt eleverne - den gør mere skade end gavn.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Over en halv million folkeskoleelever bliver igen i år bedt af staten om at besvare personlige spørgsmål om deres trivsel og udvikling. Svarene, der indtastes digitalt via det såkaldte Uni-Login, bliver gemt sammen med barnets cpr-nummer på ubestemt tid i Undervisningsministeriets database og i Danmarks Statistik.

Formålet med den årlige nationale trivselsmåling, der i maj og juni gennemføres for femte gang, er at styrke det lokale arbejde med elevernes trivsel, følge udviklingen i trivslen nationalt samt give adgang til at registerforske i elevernes udvikling.

Men trivselsmålingen lever ikke op til sine velmenende formål og gør mere skade end gavn, hvorfor politikerne bør droppe undersøgelsen, siger Danmarks Lærerforening.

»Skrot trivselsmålingen. Den giver ikke nogen mening ude i klasserne. Tværtimod skader målingen tilliden mellem skole og hjem og fjerner tid og fokus fra det egentlige trivselsopbyggende arbejde«, siger Jeanette Sjøberg, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Forældre og elever ført bag lyset

Efter Politikens afsløringer af statens og kommuners kritisable orientering om og håndtering af undersøgelsen har der været stor virak om den nationale trivselsmåling. Det er således kommet frem, at elever og forældre er blevet vildledt om, at trivselsmålingerne var »anonyme«. Samtidig har en række kommuner i strid med loven brugt børnenes følsomme svar til at følge individuelt op på dem.

Det fik sidste år undervisningsminister Merete Riisager (LA) til midlertidigt at give elever mulighed for at svare anonymt på papir. Samtidig stillede hun elever og forældre i udsigt, at eleverne fremover ville få permanent mulighed for at svare anonymt i trivselsmålingen. Men efter forhandlinger med forligsparterne kan ministeren nu ikke holde sit løfte.

Det er lærerne blandt Danmarks Lærerforenings 67.000 undervisende medlemmer, som gennemfører trivselsmålingen i klasserne og forsøge at forklare formålet bag til forældre.

Jeanette Sjøberg fortæller, at lærerne som følge af hele affæren har oplevet bekymrede forældre og elever.

»Reaktionerne fra forældrene er en usikkerhed om deres egne børn; hvilke oplysninger bliver indsamlet, og hvor florerer de rundt. Jeg kan godt forstå, at man reagerer stærkt på det som forælder. Og for lærerne er det umuligt at give fornuftige svar på, fordi det har været en rodebutik. Har man som lærer sagt et, har der bagefter vist sig at være sket noget andet. Den sikkerhed og anonymitet, som man har lovet fra start, har jo ikke været der«, siger Jeanette Sjøberg, der også sidder i Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse.

Dalende tillid og svarprocent

Som Politiken har fortalt har forældres og elevers skepsis tilsyneladende ramt sidste års trivselsmåling. 21.000 færre elever deltog i målingen i forhold til året før, hvilket fik svarprocenten til at dale fra 91 til 88 procent. Samtidig benyttede 6.000 elever muligheden for at svare anonymt på spørgsmålene via papir - en midlertidig foranstaltning, som undervisningsministeren indførte for at sikre eleverne en mulighed for anonymitet.

Men fremover fjernes muligheden for anonyme besvarelser. Det samme princip gælder for de årlige trivselsmålinger på gymnasie- og erhvervsuddannelsesområdet samt den forberedende grunduddannelse.

Danmarks Lærerforening er »meget uforstående« over for, at ministeren og forligskredsen nu fjerner muligheden for anonyme besvarelser. Dengang trivselsmålingerne blev indført, lovede man eleverne anonymitet, så princippet burde naturligvis fastholdes, også for at styrke borgernes tillid, siger Jeanette Sjøberg.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Undervisningsminister Merete Riisager antyder i et skriftligt svar til Politiken, at hun til stadighed ønskede at give elever mulighed for anonymitet, men at de øvrige forligsparter har modsat sig.

»Hvordan trivselsmålingerne gennemføres, er ikke noget, jeg som minister kan beslutte egenhændigt«, lyder det i et kort skriftligt svar fra Merete Riisager.

Men i SF forstår uddannelsesordfører Jacob Mark ikke den udlægning. Partiet har ønsket, og arbejder stadigvæk for, at alle elever i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne kan svare anonymt i målingerne. Men i forhandlingerne er SF blevet efterladt med indtryk af, at det på nuværende tidspunkt ikke er teknisk muligt at sikre anonymiteten, når det skal kontrolleres, at alle elever svarer via deres Uni-Login.

»Vi ønsker anonymitet i målingen, for det har aldrig været hensigten at dykke ned i de her trivselsdata på individniveau, ligesom det heller ikke er meningen at forske i data på individniveau. Det handler i stedet om at give et samlet billede af, hvordan børn og unge har det i Danmark, så der er slet ingen grund til at skabe denne utryghed blandt forældre og elever. Det er tilsyneladende indsamlingsredskabet, den er gal med, men vi vil arbejde videre med sagen, så vi kan få alle til at svare, men fjerne koblingen til hver elevs cpr-nummer«, siger Jacob Mark.

Manglende deltagelse et problem

Han tilføjer, at den nye politiske aftale om de nationale trivselsmålinger trods alt styrker elevernes retssikkerhed. Det sker, fordi kommunerne fremover rent teknisk bliver forhindret i at kigge ned i elevernes besvarelser. Samtidig fremhæver han, at det bliver muligt for eleverne i trivselsmålinger på alle uddannelsesniveauer at sætte klik ved »jeg ønsker ikke at svare«.

Den øgede mistillid og den dalende svarprocent i 2018 bekymrer SF’s uddannelsesordfører:

»Det er jo vigtigt, at alle deltager i undersøgelsen, hvis den skal sige noget om børns trivsel i hele landet. Hvis en stor gruppe ikke svarer, fordi de er utrygge, så er det ikke længere et retvisende billede. Til dem, der er utrygge, vil jeg anbefale, at man sætter kryds ved, at de ikke ønsker at svare, for så sender det et signal om utryghed til politikerne«, siger Jacob Mark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når Danmarks Lærerforening decideret ønsker at skrotte den nationale trivselsmåling, skyldes det en oplevelse af, at lærerne ikke kan bruge den til noget som helst.

»Jeg tør ikke tænke på, hvad det har kostet af offentlige kroner at udvikle målingen, indsamle data og ændre det hele igen. Men vi kan konstatere, at oplysningerne fra målingen ikke er anvendelige ude blandt lærerne. Vi kan se i de årlige resultater, at der generelt er en høj elevtrivsel og en lille gruppe, der ikke trives. Der er fire områder, som der kan gøres noget ved: Skabe ro, orden, undgå kedsomhed og forbedre toiletforhold. Men de områder kendte vi i forvejen, og skolernes elevråd siger helt omkostningsfrit det samme. Det vigtige i at forbedre trivsel er handlingen ude i klassen, og det kan kun ændres gennem en konkret indsats i klassen og ikke ved at blive målt«, siger Jeanette Sjøberg.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden