0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

I 2015 modtog Danmark 580 kvoteflygtninge, hvoraf størstedelen var syrere og congonesere. Billedet her er fra en flygtningelejr med syriske flygtninge.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen vil også sende kvoteflygtninge hjem igen

UNHCR og Dansk Flygtningehjælp kritiserer regeringen for at modsætte sig selve ånden i FN’s kvotesystem med et nyt lovforslag. Rød blok undrer sig over, at kvoteflygtninge skal sendes hjem.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Først skulle der sorteres i kvoteflygtninge, så kun de mest integrerbare blev udvalgt. Så indførte regeringen et midlertidigt stop for kvoteflygtninge. Og med et nyt lovforslag understreger Inger Støjberg nu, at kvoteflygtninge på lige fod med alle andre flygtninge skal kunne sendes hjem igen hurtigst muligt.

»Vi ønsker at sende et meget klart signal til flygtninge om, at når man får ophold i Danmark, så er det midlertidigt, og det gælder også kvoteflygtninge«, lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

At også kvoteflygtninge skal være omfattet af den nye midlertidighed, fremgår af det lovforslag, Folketinget behandler som led i det såkaldte paradigmeskift.

FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, finder forslaget meget betænkeligt, da det gør op med en historisk helt gængs forståelse, selv om der juridisk set ikke har været noget til hinder for, at også kvoteflygtninge kunne få inddraget en opholdstilladelse, hvis der kom fred i hjemlandet.

»Det særlige aspekt, når det drejer sig om kvoteflygtninge, er, at denne lille gruppe flygtninge er kommet til Danmark via UNHCR’s kvoteprogram, og det har været den brede forståelse, at genbosættelse via kvoteprogrammet netop sker med henblik på en varig og permanent løsning. Det er desuden værd at huske, at inden kvoteflygtninge er kommet til Danmark, har de gennemgået en grundig og omfattende udvælgelsesproces, og de er blevet forberedt på et liv i Danmark«, siger UNHCR’s talsperson i Danmark, Elisabeth Arnsdorf Haslund.

Fra Dansk Flygtningehjælp påpeger asylchef Eva Singer også, at det har været den gængse opfattelse blandt andre lande, at kvoteflygtninge tilhørte en særlig beskyttet gruppe, der kunne anse den såkaldte genbosætning i et land som en permanent løsning.

Eva Singer kalder derfor lovforslaget »rigtig uheldigt« og siger:

»Genbosætning af kvoteflygtninge har altid – næsten uudtalt – været opfattet som en varig løsning. Det ændrer man jo på her«.

Siden regeringsskiftet i 2015 har kvoteflygtninge været et omdrejningspunkt i udlændingepolitikken. I mange år har Danmark taget imod cirka 500 kvoteflygtninge om året. Flygtninge, som UNHCR fordeler fra flygtningelejre i verdens brændpunkter, og som altså er kommet ved siden af de såkaldt spontane asylansøgere, der finder vej til Danmark på egen hånd.

Men i 2016 besluttede regeringen at indføre et midlertidigt stop for kvoteflygtninge.

Og nu skal varigheden af kvoteflygtninges ophold altså betragtes som midlertidigt, nøjagtigt som andre flygtninges, fastslår Støjberg.

Støjberg mener ikke, at der i ordet ’genbosætning’ ligger noget permanent.

»Nej, det mener jeg ganske enkelt ikke«, siger hun.

Socialdemokratiet bakker generelt op om at understrege det midlertidige i opholdstilladelser til flygtninge. Men under 1. behandling af lovforslaget i Folketingssalen i sidste uge var også udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S) skeptisk over for at lade kvoteflygtninge være omfattet. Her undrede han sig over, at »kvoteflygtningeopholdstilladelserne også er omfattet af regimet omkring midlertidighed«.

»Vores udgangspunkt er, at det er genbosætning, og det er folk, der skal blive i Danmark«, sagde han.

Tirsdag meddelte partiet dog, at man stemmer for det samlede lovforslag.

Annonce

Tesfaye bekræfter sin undren over for Politiken, men tilføjer i en sms om kvoteflygtninge:

»Men jeg bemærker også, at deres mulighed for at få permanent ophold er uændrede«.

Til det bemærker Eva Singer dog, at den enkelte kvoteflygtning med lovforslaget vil leve i en usikkerhed for at miste sin midlertidige opholdstilladelse, indtil vedkommende har været her de otte år, det kræver, før man kan søge permanent opholdstilladelse.

Fra andre partier i Folketinget er der skarp kritik. SF og Alternativet mener, at kvoteflygtninge er en særligt sårbar gruppe, der er taget til Danmark fra en håbløs situation i for eksempel flygtningelejre, og derfor skal de ikke risikere hjemsendelse igen, mener de to partier.

»Kvoteflygtninge er jo dem, vi fordeler ud, fordi de har en særlig sårbarhed«, siger udlændingeordfører Carolina Magdalene Maier (Alt.), hvilket udlændingeordfører Holger K. Nielsen (SF) er enig i.


Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden