0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

En rundspørge blandt overlægerne i Region Sjælland viser, at Sundhedsplatformen trekvart år efter sin indførelse stadig medfører betydelige forsinkelser i arbejdet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overlæger sætter tal på konsekvenserne af omstridt Sundhedsplatform

Fra næsten tre patienter i timen til lige godt to. Det er en af konsekvenserne af Sundhedsplatformen i Region Sjælland ifølge en undersøgelse fra Overlægeforeningen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den omstridte Sundhedsplatform har skabt forsinkelser på en række områder for overlægernes arbejde i Region Sjælland. Det fremgår af en før og efter-rundspørge blandt regionens overlæger. På de fleste punkter er forsinkelserne ikke blevet mindre, 9 måneder efter at Sundhedsplatformen blev taget i brug sammenlignet med 2 måneder efter.

Før Sundhedsplatformen kunne overlægerne i gennemsnit nå 2,91 patienter i timen i ambulatoriet. 2 måneder efter lå antallet på 2,14. Efter 9 måneder var det oppe på 2,31 patienter i timen.

Både formand og næstformand i Region Sjællands politiske styregruppe for Sundhedsplatformen, Tina Boel (SF) og Anders Koefoed (V), fastslår, at det ikke er tilfredsstillende, så lang tid efter at systemet blev taget i brug.

Undersøgelsen er gennemført af Overlægeforeningen. Her understreger formanden, Lisbeth Lintz, at der er store forskelle fra afdeling til afdeling, og at der er enkelte steder, hvor man kan nå det samme som før.

»Men det er ikke det generelle billede. Vi har ikke brug for, at et it-system, som burde understøtte vores kerneopgave, i stedet besværliggør den eller på nogle områder direkte står i vejen«, siger hun.

Med Sundhedsplatformen tager opgaver som at lave en primærjournal på en patient, at booke patienter til operation og at udarbejde operationsbeskrivelser væsentlig længere tid end før, oplyser overlægerne.

Der er vel at mærke ikke tale om nye opgaver, men om opgaver, som overlægerne også havde før Sundhedsplatformen, og som de derfor har rutine i.

Det er ikke et spørgsmål om, at det er svært at bruge systemet, mener Lisbeth Lintz.

»Det er ikke svært. Det er besværligt. Vi er nok den faggruppe i Danmark, der har den længste uddannelse, og vi er vant til, at hvis noget er svært, så sætter vi os ned og løser det. Men at systemet er besværligt, kan vi ikke selv ændre på, og så bliver det rigtig frustrerende, at det tager tid, som vi ikke har for meget af i forvejen«, siger hun.

Overlægeforeningen har i tre omgange sendt spørgeskemaer ud til knap 800 overlæger i Region Sjælland. Svarprocenten ligger på 40-49 procent.

Sundhedsplatformen blev først indført i Region Hovedstaden i 2016. Også her har der været meget kritik af systemet og også fra Styrelsen for Patientsikkerhed. I en trivselsmåling foretaget før jul svarede 62 procent af hovedstadens læger, at de er utilfredse med systemet.

I Region Sjælland blev Sundhedsplatformen taget i brug 25. november 2017.

Tina Boel, formand for regionens politiske styregruppe for Sundhedsplatformen, mener, at nogle af de fortsatte forsinkelser kan skyldes, at en individuel tilpasning af systemet til de enkelte specialer halter bagefter.

»Det er vi desværre ikke kommet i hus med. Det var ellers noget af det, vi havde lovet skulle ske relativt hurtigt. Tallene her rejser spørgsmålet, hvor længe vi skal vente, før vi er oppe på samme niveau som før Sundhedsplatformen. Det kan vi desværre ikke helt få svar på«, siger hun.

Hendes kollega Anders Koefoed har svært ved at se, hvad regionen kan gøre mere for at få systemet til at fungere bedre. Han tør ikke gætte på, hvornår man kan nå op på samme tempo på sygehusene, som man havde før Sundhedsplatformen.

Lukket 16 timer lørdag

Lisbeth Lintz efterlyser, at arbejdet med at forbedre Sundhedsplatformen får topprioritet.

Hun er for eksempel ikke imponeret over, at Sundhedsplatformen er lukket ned 16 timer lørdag i forbindelse med en længe ventet opdatering, som foregår samtidig med en opdatering af Landspatientregistret.

»Det virker ikke, som om man sætter alle sejl til, når en opdatering tager så lang tid, og alle skal arbejde på papir imens. Det ville en stor virksomhed aldrig acceptere. Det burde ikke tage mere end 1 til 2 timer«, siger Lisbeth Lintz.

Annonce

Efter selv at have modtaget undervisning for at være klar til opdateringen har hun i øvrigt ikke den store tiltro til, at den vil løse ret mange problemer. Heller ikke i det meget kritiserede medicinmodul, hvor fejl i systemet har ført til, at en række patienter ikke har fået den korrekte dosis medicin, der er blevet udskrevet til dem.

»Det er små ændringer, der er i det prøvemodul, vi har siddet med. Små ændringer kan selvfølgelig have store konsekvenser, men det efterlader ikke stor tiltro til, at problemerne er løst. Det er ærgerligt, for det er en stor frustration, at man ikke kan stole på, at patienterne får den rigtige medicin«, siger Lisbeth Lintz.

Sundhedsplatformens fremtid er omdiskuteret. Nogle af landets øvrige regioner bruger et andet system, som har mødt langt mindre kritik. I sit nylige udspil til en stor reform på sundhedsområdet lægger regeringen op til, at det danske sundhedsvæsen ’med tiden’ får et fælles it-system. Men udspillet rummer ingen tidsramme for det.



Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?