Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningHvis magten skifter efter det kommende folketingsvalg, så kan det føre til en genåbning af den Irak- og Afghanistankommission, der blev nedlagt af Venstre-regeringen i 2015.
Det er i al fald, hvad Alternativet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre efterlyser i kølvandet på tirsdagens offentliggørelse af en historisk udredning om Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak.
»Vi har på ingen måde ændret holdning til genåbning af kommissionen med dagens redegørelse – tværtimod«, siger udenrigsordfører Rasmus Nordqvist fra Alternativet.
I 2015 lukkede den nytiltrådte Venstre-regering anført af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) Irak- og Afghanistankommission med en dommer i spidsen, som S-R-SF-regeringen havde nedsat.
I stedet satte Venstre-regeringen efter pres fra Liberal Alliance forskere fra Københavns Universitet til at lave den historiske redegørelse om Danmarks militære engagement i Afghanistan og Irak samt Kosovo.
Forskellen mellem de to former for undersøgelser er langt fra ligegyldig.
I modsætning til undersøgelseskommissionen har forskerne bag den historiske udredning ikke skullet vurdere lovligheden af grundlaget for Irakkrigen og Danmarks håndtering af fanger i Irak og Afghanistan.
De har heller ikke haft mulighed for at afhøre toppolitikere og embedsfolk under vidneansvar, sådan som en kommission med en dommer i spidsen kan gøre det.
Og alt det arbejde ser også udenrigsordfører Martin Lidegaard (R) gerne, at en kommission på ny får mulighed for at føre ud i livet.
»Den daværende kommission kom langt i sit arbejde. Og vi mener, at den skal have lov til at gøre sit arbejde færdigt«, siger han.
Det samme er holdningen hos Enhedslisten og SF. Til gengæld vil Socialdemokratiet endnu ikke konkludere, hvorvidt partiet mener, at den tidligere undersøgelseskommission skal genoplives.
»Vi vil slet ikke afvise det. Men vi vil vurdere, hvad merværdien er«, siger udenrigsordfører Nick Hækkerup (S) og forklarer, at partiet skal i gang med at nærstudere den historiske udredning fra forskerne:
»Vi har fået en kæmpe stor rapport på mange hundrede sider. Vi har haft den i tre timer. Det er måske lidt tidligt at konkludere«.
Ufuldstændigt billede
I den historiske udredning kommer lektor Rasmus Mariager og professor Anders Wivel med flere opsigtsvækkende konklusioner. Det gælder særligt i relation til Danmarks deltagelse i Irakkrigen fra 2003 til 2007.
»Det kan konstateres, at regeringen i en række tilfælde ikke videregav vigtige oplysninger til Folketinget, eller at regeringen ’strammede’ oplysninger, så de gav Folketinget et ufuldstændigt billede af situationen«, fremgår det.
Konkret fremhæver forskerne blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt Saddam Husseins styre lå inde med masseødelæggelsesvåben. Dengang sagde Forsvarets Efterretningstjeneste til regeringen, at der ikke fandtes sikre beviser, men at det vurderedes, at Irak havde de pågældende våben. I munden på daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) blev det til en erklæring om, at: »Det er noget, vi ved«.
Selv om Socialdemokratiet endnu ikke har gjort op, hvorvidt partiet mener, at Irak- og Afghanistankommissionen skal genåbnes, mener ordfører Nick Hækkerup i lighed med de andre oppositionspartier, at den historiske redegørelse tegner billedet af en problematisk regeringsførelse.
»Det er meget alvorligt. Folketinget er helt afhængig af de oplysninger, det får fra regeringen, og hvis regeringen giver os forkerte eller utilstrækkelige oplysninger, så kan man få Folketinget til at beslutte stort set hvad som helst«, siger han.
