Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
De to Venstre-politikere Karsten Lauritzen og Michael Aastrup Jensen (bagerst) i 2011 i et tidligere ammunitionslager/fængsel i Libyens hovedstad, Benghazi, der er blevet brugt af diktatoren Gaddafi.
Foto: Kreutzmann Nanna

De to Venstre-politikere Karsten Lauritzen og Michael Aastrup Jensen (bagerst) i 2011 i et tidligere ammunitionslager/fængsel i Libyens hovedstad, Benghazi, der er blevet brugt af diktatoren Gaddafi.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anbefalinger fra krigsforskere skydes ned af flere partier

En ny analyseenhed og mere støtte til Folketinget er nogle af forslagene i krigsudredning.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er behov for en ny tværgående analyseenhed i centraladministrationen, som skal rådgive regeringen, når den skal træffe beslutning om dansk deltagelse i krig.

Sådan lyder en af flere anbefalinger til politikerne fra lektor Rasmus Mariager og professor Anders Wivel fra Københavns Universitet, der denne uge offentliggjorde en historisk udredning om Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak bestilt af Venstre-regeringen i 2016.

»Beslutningsprocessen bliver usystematisk. Man får ikke samlet op i forhold til den læring, man har fra andre konflikter«, siger Anders Wivel.

I deres udredning skriver de to forskere, at både regering og Folketing »savner rådgivning«, som systematisk inddrager erfaringer fra tidligere militære engagementer og vurderer det aktuelle engagement i lyset af generelle målsætninger i dansk udenrigspolitik. Det skal den nye analyseenhed i centraladministrationen rette op på. Også Folketinget vil forskerne tilføre mere kompetence. Det kan ske ved at sikre adgang til diplomatisk, juridisk og militærfaglig ekspertise gennem for eksempel en styrkelse af det sekretariat, der betjener de relevante udvalg i Folketinget.

I samme dur påpeger forskerne, at beslutningen om at sende Danmark i krig er »karakteriseret ved fraværet af en systematisk diskussion«. Og det gælder mange spørgsmål: mål, midler, forventet effekt, ressourcer, risici, tidsramme, exitmuligheder, alternativer og konsekvenser ved at sige nej til at deltage. Derfor foreslår de en fast procedure, der sikrer, at alle de spørgsmål behandles, og at svarene videreformidles til Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

I deres udredning studser forskerne også over »uklare informations- og kommunikationsveje« mellem regeringen og Folketinget, når Danmark skal i krig. Her har kontakten mellem kredsen af partier i forsvarsforliget og mellem partilederne ofte større betydning end Det Udenrigspolitiske Nævn. Den kommunikation foreslår forskerne kortlagt, fordi det kan være problematisk for den demokratiske legitimitet at træffe beslutningerne sådan.

»De bliver meget afhængige af forholdet mellem enkeltpersoner. Der vil være en begrænset skriftlighed og dokumentation af det her, som faktisk også gør, at det bliver meget svært at gå ind og lære af disse processer«, siger Anders Wivel.

Nu skal forskernes anbefalinger diskuteres i underudvalget under Udenrigspolitisk Nævn. Men flere store partier er ikke just begejstrede for anbefalingerne. I Venstre kan udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen på stående fod ikke støtte nogen af dem. Han advarer mod »forkromede analysekontorer«, fordi det ofte skal gå hurtigt, sådan som det for eksempel var tilfældet med krigen i Libyen, og fordi det er hans personlige erfaring, at de seneste regeringer har ageret hensigtsmæssigt. Heller ikke udenrigsordfører Søren Espersen fra Dansk Folkeparti har umiddelbart den store fidus til anbefalingen om at oprette en ny enhed og af granskning af kommunikationsveje.

»Det er efter min opfattelse en naiv tilgang til det at gå i krig. At forestille sig, at man kan lave sådan en studiekreds med alle mulige ting, mens tiden går, det er helt urealistisk«, siger han.

I Socialdemokratiet tøver udenrigsordfører Nick Hækkerup med at fælde dom om over forskernes anbefalinger. Han ser frem til at diskutere nævnets rolle.

»Forskerne peger på, at Udenrigspolitisk Nævn bliver inddraget sent og minimalt«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden