0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Støjberg: Ombudsmand skulle ikke se omstridt mail i sag om ulovlig instruks

Udlændingeminister Inger Støjberg afviser al kritik af, at regeringen har skjult central e-mail i sagen om ulovlig adskillelse af unge asylpar. Imens ser nye dokumenter dagens lys, og hverken ministeriet eller styrelsen kan afvise, at der findes flere ukendte mails.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En lang række afsløringer og en omstridt mail fra en tidligere direktør i Udlændingestyrelsen har kastet udlændingeminister Inger Støjberg ud i nyt stormvejr i sagen om ulovlig adskillelse af unge asylpar.

Men i en lang række svar til Folketinget og et 37 sider langt brev til Folketingets Ombudsmand afviser udlændingeminister Inger Støjberg al kritik. Imens dukker nye, hidtil ukendte mails frem i takt med at Udlændingestyrelsen graver dybere i deres it-systemer. I dag mener styrelsen, at alle relevante dokumenter er lagt frem. Men hverken styrelsen eller ministeriet kan garantere, at der ikke findes flere nye oplysninger. Det vender vi tilbage til.

Sagen tog fart i foråret 2017, da Politiken afdækkede, at Støjberg blev forsøgt advaret af sine embedsfolk om ikke at udsende en instruks, der lagde op til at tvangsadskille alle par, hvor en af parterne var under 18 år, på landets asylcentre. Embedsfolkene rådgav ministeren til at indføre en undtagelsesmulighed, som ville holde instruksen på den rigtige side af dansk ret og internationale konventioner. Men Støjberg fjernede selv de nødvendige forbehold, hvilket ifølge Folketingets Ombudsmand og flere forvaltningsretlige eksperter gjorde instruksen decideret ulovlig.

Udlændingestyrelsen gik i gang med at tvangsadskille en række asylpar uden at partshøre dem, som loven tilsiger. Men Støjberg forsvarede sig siden med, at det på et koncerndirektionsmøde »blev kommunikeret« til styrelsen, at loven skulle overholdes. Men den udtalelse har flere deltagere på mødet anonymt sat alvorlige spørgsmålstegn ved.

I februar dukkede en hidtil hemmeligholdt mail op i dagbladet Information, som viser, at den daværende direktør i Udlændingestyrelsen, Henrik Grunnet, forlod mødet med en klar fornemmelse af, at Støjberg ville tvangsadskille parrene uanset ordlyden i de internationale konventioner.

»Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen - uanset Børnekonventionen, når parret har et fælles barn«, skrev den daværende styrelsesdirektør.

Det har fornyet presset på Inger Støjberg, som fredag skal forklare sig i sit fjerde samråd i sagen

Ingen pligt til udlevering

Forud for samrådet afviser Støjberg, at mailen overhovedet er relevant. I en redegørelse til Folketingets Ombudsmand skriver Udlændingeministeriet, at den omdiskuterede mail hverken »har betydning for sagen« eller kan bruges til at belyse »myndighedernes retlige overvejelser« .

»E-mailen giver således ikke ministeriet anledning til yderligere bemærkninger«, skriver ministeriet .

Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, kalder ministeriets svar for »sort snak«.

»I mailen fra Grunnet står der jo, hvad der blev drøftet på mødet. Nemlig at parrene skulle adskilles – også når der var børn - uanset børnekonventionen. Hvordan man kan komme frem til, at det ikke er relevant, er for mig helt uforståeligt. Ministerens nye forklaring er sort snak«, siger hun.

Den omstridte mail blev aldrig journaliseret og var derfor svær at finde i Udlændingestyrelsens it-systemer. Først da en medarbejder tilfældigt lavede en oprydning i sin mail-boks i 2017 blev styrelsen opmærksom på den.

Men hvorfor blev styrelsesdirektørens mail ikke journaliseret? Ifølge styrelsen fordi den alene er et »eksempel på de interne orienteringer om varierende dagsaktuelle emner, som sendes flere gange dagligt mellem forskellige medarbejdere i Udlændingestyrelsen«, skriver styrelsen til ombudsmanden og konkluderer »at der generelt ikke er pligt til at journalisere denne type korrespondance«.

Styrelsen understreger desuden, at den omtalte e-mail alene »giver en kort umiddelbar beskrivelse af den daværende direktørs forståelse af ministerens holdning«.

»Udlændingestyrelsen kan supplerende oplyse, at den daværende direktørs e-mail afsendt kl. 13.45 er sendt via en telefon under transport fra departementet til Udlændingestyrelsen«, skriver styrelsen .

Radikale Venstres udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen, er stadig utilfreds.

»Det her er jo den rygende pistol, der viser, hvad der er foregået. Det værste er måske ikke en gang, at det er forkert, hvad man har gjort; det værste er, at det er blevet holdt hemmeligt. Både at det er oplysninger, vi ikke har fået, og som ombudsmanden ikke har fået. Det er meget alvorligt«, siger hun.

Annonce

Flere mails kan være skjult

Selv om ministeriet og Udlændingestyrelsen nu har været under lup i snart to år og ombudsmanden flere gange har bedt om at få udleveret alle sagens akter, så bliver der ved med at dukke nye dokumenter frem. Senest har Udlændingestyrelsen fundet fire dokumenter, som ikke tidligere har været sendt til ombudsmanden, og som ifølge styrelsen »kan være relevante«.

Det drejer sig blandt andet om en email-korrespondance om et senere koncerndirektionsmøde, som ved en fejl er blevet journaliseret på en anden sag, samt en liste med oplysninger om de unge asylpar, hvor det blandt andet er anført, at en mand har en »sårbar familie«, mens en anden er »syg«. Udlændingestyrelsen mener nu, at alt materiale er oversendt til ombudsmanden, men de tager forbehold for »menneskelige fejl«.

Selv om der bliver ved med at dukke nye dokumenter op i sagen, afviser Udlændingeministeriet at lave en ny søgning efter dokumenter. Det sker, selv om Folketingets Ombudsmand specifikt spørger ministeriet, om han nu kan forvente, at han har fået tilsendt alle dokumenter.

Samtidig viser det sig, at ministeriets system angiveligt ikke er i stand til at foretage en sikker søgning.

»Ministeriets journal- og e-mailsystemer mv. indeholder imidlertid ikke sådanne sags- eller emne specifikke registrerings- eller søgefunktioner, at der kan gives en absolut garanti for, at alle relevante akter og dokumenter mv. er indgået i ombudsmandens undersøgelse«, skriver ministeriet.

Støjberg afviser at kommentere sagen over for Politiken.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?