Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Louise Herrche Serup
Foto: Louise Herrche Serup

Regeringen har nedsat et stresspanel med 11 eksperter, der skal levere konkrete forslag til, hvordan færre får stress. Stresspanelet blev præsenteret på et pressemøde i Bibliotekshaven ved Christiansborg.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikere til Stresspanelet: »Hvis vi sagde ja til alle forslag, kunne vi holde eleverne på skolebænken fra 08 til 19«

Regeringens Stresspanel anbefaler at sætte ’livmestring’ på skoleskemaet for at dæmme op for præstationskultur. Stort set alle partier afviser ideen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark skal ikke følge i Norges fodspor, og lære unge at mestre livet på skolebænken.

Det mener stort set alle partierne, efter regeringens Stresspanel onsdag anbefaler at gøre ’livsmestring’ til et tema på skoleskemaet efter norsk eksempel, hvor de unge blandt andet skal lære at sætte grænser og respektere andre.

»Livsmestring er et andet ord for opdragelse. Opdragelse er forældrenes ansvar. Jeg får jævnligt henvendelser fra foreninger og organisationer, der har en idé, de gerne vil have, at folkeskolen tager sig af. Hvis vi sagde ja til alle forslag, kunne vi holde eleverne på skolebænken fra 08 til 19, og derfor vil jeg ikke anbefale, at vi gør livsmestring til en del af skolen som fag eller tema. Det er forældrenes ansvar at klare den slags«, siger Alex Ahrendtsen, der er folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti.

Det er et synspunkt, han får bred opbakning til. Selv fra diametrale politiske modstandere.

Hvis vi sagde ja til alle forslag, kunne vi holde eleverne på skolebænken fra 08 til 19

»Det er ikke en løsning at lave et nyt fag eller tema. Det er vigtigt, at folkeskolens formål ikke bare er at forbedre unge til arbejdslivet, men til livet i det hele taget. Men det er en helhedstænkning i forhold til, hvordan man underviser. Det er ikke noget, der skal klemmes sammen i et bestemt fag. Vi synes, der skal gøres noget ved præstationskulturen. Men det handler i lige så høj grad om, hvordan vi har bygget vores uddannelsessystem op omkring karakterer og pres«, siger Jakob Sølvhøj, der er undervisnings - og ungdomsuddannelsesordfører for Enhedslisten.

Voksende problem

De fleste partier er dog enige om, at regeringens Stresspanel sætter fokus på et vigtigt tema, når de griber fat i den voksende præstationskultur, hvor unge bliver usikre på sig selv ved at se på retoucherede billeder på sociale medier og er angste for at fejle og ikke leve op til samfundets forventninger.

Men de er uenige om, hvordan samfundet bedst håndterer det stigende problem.

»Jeg synes, vi skal blive bedre til at bruge det fag, der hedder Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, som er et timeløst fag. Det handler om, hvordan man opfatter sig selv som menneske. Her er det naturligt at tale om det her tema. Vi har diskuteret i forligskredsen, om det ikke skal have et større fokus. Det er et godt sted at sætte ind, fordi det er obligatorisk for alle elever at tage faget«, siger Annette Lind, der er undervisningsordfører for Socialdemokratiet.

Flere partier mener, at det bør være op til den enkelte skole at gøre præstationskulturen til en del af undervisningen.

»Det er et tema, som den enkelte lærer kan vælge at tage op, og det kan sikkert passe ind i flere temaer, som de arbejder med i øvrigt i litteraturen eller andre steder. Men man skal ikke lægge noget ned over alle klasser. Det er ikke alle børn, der lider af stress«, siger Marianne Jelved, der er folkeskoleordfører for De Radikale Venstre.

Tredje anbefaling

Anbefalingen om at sætte livsmestring på skoleskemaet er én del af en tredelt anbefaling, der alle drejer sig om at klæde danske unge bedre på til at mestre livet. Panelet opfordrer også Sundhedsstyrelsen til at igangsætte en kampagne, der fokuserer på mental sundhed, og familierne skal blive bedre til at støtte børn og unge i at prioritere hvile og få tilstrækkeligt søvn.

Stresspanelet, der blev nedsat i sommers består af 10 eksperter, der skal fremlægge i alt 12 anbefalinger til, hvordan man mindsker stress i Danmark. Den første anbefaling var meget konkret, og gik på at politikerne skulle lukke Forældreintra og i stedet indføre den fysiske kontaktbog.

Dernæst fulgte en anbefaling, om at ledere skal trænes i at forebygge stress.

Panelet afslører over for Politiken, at flere af de kommende anbefalinger har unge og stress som omdrejningspunkt.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

  • Maud Lervik

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol
    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om vores nattesøvn.

Forsiden