Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arkivfoto : Joachim Adrian

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere fagforbund advarer rød blok mod låste udlændingepositioner

FOA og Dansk Socialrådgiverforening opfordrer Socialdemokratiet til en mindre stram kurs i udlændingepolitikken. De er bekymrede for, om partierne i rød blok kan finde hinanden.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er forkert af Socialdemokratiet at have låst sig så fast på den aktuelt førte udlændingepolitik, at det kan få regeringsmagten til at glide partiet af hænde trods en klar rød føring i meningsmålingerne.

Det mener flere forbund under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). De er nervøse for, at S-formand Mette Frederiksens kontante afvisning af lempelser på udlændingeområdet kan fryse regeringsforhandlingerne fast og i sidste instans gøre en regeringsdannelse umulig.

FOA’s formand, Mona Striib, siger ligeud, at hun »ikke forstår« de kontante socialdemokratiske udmeldinger på udlændingeområdet, og fortæller, at hun har sagt det »klart og tydeligt« i FH-regi. Generelt opfordrer hun partiet til at bøje af i forhold til det omdiskuterede paradigmeskifte, der blev indført med den seneste finanslovsaftale.

»Når man går ind for paradigmeskiftet, har man ikke øje for for eksempel FOA’s medlemmer, hvor vi har over 10.000 med anden etnisk herkomst. 6.000 af dem arbejder på social- og sundhedsområdet. De kan sproget, de har taget en uddannelse, de er velintegrerede, og deres børn går i skole her i Danmark. De skal lytte til en debat, hvor man siger, at ’vi synes, vi skal sende jer hjem’. Det er for mig at se bekymrende«, siger Mona Striib.

Dansk Socialrådgiverforenings formand, Mads Bilstrup, forklarer, at han aldrig selv møder op til overenskomstforhandlinger med ultimative krav.

»I forhandlinger er man nødt til at komme med en palet af krav. Nogle kan være vigtigere end andre, men jeg siger aldrig til KL, Danske Regioner eller Moderniseringsstyrelsen, at et bestemt krav er ultimativt. Så låser man sig selv«, siger Mads Bilstrup.

Han opfordrer Socialdemokratiet til at lytte til venstrefløjens krav om lempelser.

»Jeg ville klappe i hænderne, hvis Socialdemokratiet lempede udlændingepolitikken. Det ville betyde rigtig meget for det sociale arbejde og for de borgere, der er omfattet af paradigmeskiftet. Især de økonomiske ydelser og ikke mindst den nedsatte integrationsydelse«, siger Mads Bilstrup.

I valgduellen mellem Mette Frederiksen og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag aften tilkendegav førstnævnte, at hun ikke ville »være statsminister for enhver pris«, og afviste at give efter for sine potentielle støttepartiers pres for lempelser på udlændingepolitikken.

Senere uddybede hun, at garantien gælder »den brede udlændingepolitik«. Efter debatten uddybede hun, at der tidligere er lagt op til, at en socialdemokratisk regering på et tidspunkt vil tage kvoteflygtninge igen, gøre forholdene bedre for børnene i Sjælsmark og eventuelt justere integrationsydelsen.

Politiken har tirsdag forsøgt at få Socialdemokratiet til at uddybe, om udtrykket »bred udlændingepolitik« for eksempel også kan dække over smykkeloven, vilkårene for familiesammenføring af børn, antallet af kvoteflygtninge og andre af de gennemførte stramninger fra den forgangne valgperiode. Det har dog ikke været muligt at få svar på, om en eller flere af disse politiske aftaler vil kunne blødes op i en rød forhandling efter valget.

Selv om Enhedslisten, Radikale og SF ikke vil stille ultimative krav til udlændingepolitikken for at gøre Mette Frederiksen til statsminister, stiller de alle med en række krav og forventer at få indflydelse på området.

Alle tre partier vil have Danmark til at tage kvoteflygtninge igen, ligesom de samstemmigt kræver bedre forhold for de afviste asylfamilier på Sjælsmark. Men både Radikale og Enhedslisten stiller også krav om, at integrationsydelsen helt skal afskaffes, mens SF vil have den højere. Derudover har Radikale formuleret et krav om, at en kommende S-ledet regering skal gøre sig uafhængig af Dansk Folkeparti på udlændingeområdet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Onsdag tørner Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen igen sammen i valgkampens anden topduel. Det sker denne gang hos JydskeVestkysten i Aabenraa.

Forbundsformand Benny Andersen fra Socialpædagogerne vil ikke tage stilling til enkeltpartiers valgstrategi, men påpeger, at han er mere optaget af temaer som nedslidning, arbejdsmiljø og socialt udsattes vilkår end udlændingepolitik.

»Det vil være ærgerligt, hvis valget ender sådan, at det ikke er de ting, der bliver prioriteret, uanset hvem der vinder«, siger Benny Andersen.

Hos Fødevareforbundet NNF har forbundsformand Ole Wehlast iagttaget den seneste tids stillingskrig i rød blok om udlændingepolitikken. Han nævner, at det socialdemokratiske valgløfte om tidligere pension til nedslidte har NNF’s førsteprioritet.

»Som det ser ud i øjeblikket, skyder de om sig med spredehagl og ultimative krav. Det er jo ikke kun i rød blok. Men jeg er sikker på, at Mette Frederiksen har det overblik og den balance, der skal til, for at det kan blive gennemført bagefter«, siger Ole Wehlast.

Han gør opmærksom på, at der bliver brugt masser af udenlandsk arbejdskraft på virksomhederne for fødevareindustri:

»Den adgang må ikke lukkes ned, for så er der ikke nogen til at producere. Det er min bekymring i den diskussion. Partierne, der går ind for stramninger, skal passe på med at lave en så stram politik, at vi ikke kan få arbejdskraft ind fra udlandet. Der er ikke plads til flere stramninger«, siger Ole Wehlast.

Forbundsformand Kim Simonsen fra HK trækker vejret helt roligt i forhold til den nuværende stillingskrig i rød blok.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis jeg skal blive bekymret på et tidspunkt, vil det være, hvis der ikke sker noget i de første to-tre dage efter et valg. Før et valg vil jeg som fagforeningsformand være begejstret over, at det ser ud til, at vi får det rødeste folketing i mange, mange år. Mon ikke de finder en løsning«, siger Kim Simonsen.


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden