0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Misvisende teledata kan have indvirket på udfaldet af retssager.

Hvem byggede Raven? EL stiller 32 spørgsmål til ministeren om teleskandale

Aflønning af forsvarere er en af flere bekymringer, Enhedslisten søger svar på.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvem betaler landets forsvarsadvokater for at gennemgå de sager, hvor deres klienter er blevet dømt eller frikendt på baggrund af Rigspolitiets tvivlsomme telebeviser?

Svaret fremgår ikke af justitsministeriets hidtidige udmeldinger i teleskandalen, hvor over 10.700 straffesager skal gennemgås for fejl. Spørgsmålet er derfor et af i alt 32, Enhedslisten tirsdag fremsendte til justitsministeren.

»Forsvarsadvokaterne spiller en afgørende rolle i at komme til bunds i den her sag«, siger retsordfører Rosa Lund (EL), som har formuleret spørgsmålene.

»Men jeg synes ikke, man kan forvente, de gennemgår afsluttede sager i deres fritid og for egen regning. Det bør være anklagemyndigheden og altså staten, som betaler for deres arbejde, og derfor beder jeg ministeren om et svar«, siger hun.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) er på ferie. Han kunne ikke svare på spørgsmålet tirsdag, da Politiken henvendte sig. Men 2. juli nedsatte justitsministeren en uafhængig kontrol- og styregruppe, som blandt andet har til opgave at fastsætte retningslinjer for Rigspolitiets og Rigsadvokatens gennemgang af straffesagerne.

Styregruppen skal også fastsætte en model for, hvordan forsvarsadvokaterne inddrages i gennemgangen af konkrete straffesager, de selv har ført. Men spørgsmålet om honorering af forsvarerne er ikke noget, styregruppen har drøftet. Det oplyser gruppens formand, landsdommer Olaf Tingleff:

»Generelt kan jeg sige, at vi ser inddragelse af forsvarerne som en meget central del i det arbejde, der forestår, og som noget, den uafhængige kontrol- og styregruppe derfor vil drøfte nærmere. Man må for de forskellige sagstyper og de stadier, sagerne er nået til, nøje overveje, hvilken form for forsvarsinddragelse der er den rigtige. Der foreligger ikke en dato for, hvornår og i hvilket omfang gruppen vil behandle salærspørgsmålet«.

Hvem byggede Raven?

Ud over forsvarernes aflønning vil Enhedslisten også have afklaret, hvad der skal til, for at en straffesag genoptages, hvis der konstateres fejl i teledata. Rosa Lund er ikke fuldstændig tryg ved, at det er Rigsadvokaten, som gennemgår sine egne sager for fejl.

»I nogle tilfælde er det jo sager, som anklagemyndigheden har vundet, men hvor en uskyldig kan være blevet dømt. Det kan måske godt lyde lidt konspiratorisk, men hvor stor er lysten til at genoptage sådan en sag og erkende egne fejl?«, spørger Rosa Lund.

Teleskandalen er opstået, fordi Rigspolitiets it-system, som bearbejder teledata, har været behæftet med fejl i syv år. Ifølge Politikens oplysninger hedder it-systemet Raven, men Rigspolitiet har aldrig villet fortælle, hvem der har udviklet det. Også det forhold indgår i Enhedslistens 32 spørgsmål til ministeren.

»Det er en lille smule mærkeligt. Når man skal finde frem til en fejl, så er det jo for at undgå, at den fejl sker igen. Derfor er det relevant at vide, hvem der har udviklet systemet«, siger Rosa Lund.

Rigspolitichefen og Rigsadvokaten skal redegøre for sagen senest 6. september. Enhedslisten håber på, at justitsministeren har svaret på de 32 spørgsmål til den tid.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?