Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miljø- Og Fødevareministeriet
Foto: Miljø- Og Fødevareministeriet
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Miljøministeren dikterer stop for nye havbrug

Der er ikke plads til flere havbrug i de danske farvande. Fremtiden er fiskeopdræt i anlæg på land, mener Lea Wermelin.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Miljøminister Lea Wermelin (S) trækker stikket på etablering af nye havbrug i de danske farvande og udvidelse af de eksisterende 19 havbrug. Dermed omgør hun en beslutning fra den tidligere regering og opfylder samtidig et stort ønske hos flere grønne organisationer og de to kommuner på Djursland, som har protesteret kraftigt mod udsigten til at få nye havbrug – fiskeopdræt i åbne bure til havs – tæt på deres kyster.

Hun begrunder sin beslutning med hensynet til havmiljøet. Kystområderne og de indre farvande er overbelastet af kvælstof.

»Vi har store udfordringer med iltsvind, og vi kan se, at kvælstofudledningen ikke falder som forventet. Derfor er det regeringens holdning, at der hverken er plads til flere eller større havbrug i Danmark«, siger Lea Wermelin.

Socialdemokraterne stemte sidste år for den lovgivning, som Lea Wermelin nu vil rulle tilbage. Hun understreger, at partiet før valget meldte sig ud af aftalen med et ønske om, at der i stedet bliver udviklet en ’bæredygtig strategi’ for en produktion af saltvandsfisk på land.

Danmarks Sportsfiskerforbund har ført an i kampen mod nye og større havbrug. Formand Verner W. Hansen kalder miljøministerens beslutning for helt fantastisk. Ud over havmiljøet har foreningen været bekymret for, at flere havbrug ville føre til en invasion af parasitten lakselus, som også kan rammer havørreder.

»Det er en kæmpe sejr for havmiljøet og vores vilde fiskebestande«, siger Verner W. Hansen.

Havbrugene: Trist beslutning

Havbrugenes forening, Dansk Akvakultur, finder omvendt miljøministerens beslutning rigtig trist. Formanden, Niels Dalsgaard, fremhæver havbrug som et meget klimavenligt fødevareerhverv.

»Det her er rigtig alvorligt for hele akvakultursektoren i Danmark, for det forhindrer os i at udvikle økologiske havbrug og ASC-certificerede havbrug, altså havbrug, hvor miljøforholdene og hele produktionen er godkendt efter Verdensnaturfondens regler for ansvarligt havbrug«, siger Niels Dalsgaard.

Det skabte voldsom debat, da den tidligere regering åbnede for etablering af flere havbrug i kystnære områder, hvis havbrugene etablerede ’kompenserede foranstaltninger’ i form af muslingeopdræt. Muslinger kan fjerne næringsstoffer fra havmiljøet, men både fagkundskaben og kritikere påpegede, at metoden ikke var afprøvet som kompensation for forureningen fra havbrug.

Danmarks Naturfredningsforening har været meget bekymret for udsigten til flere havbrug. Kvælstofudledningen til de danske farvande skal sænkes med over en fjerdedel, hvis vandet skal opnå god økologisk tilstand, siger foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding.

»Det er en politisk beslutning, hvordan man vil håndtere det. Et stop for nye havbrug er et vigtigt første skridt. Men man må også se på de eksisterende havbrug. Skal de reducere deres udledning, altså udfases? Eller skal landbruget reducere ekstra meget«, spørger hun og fremhæver ligesom sportsfiskerne muligheden for at etablere saltvandsbrug på land.

Niels Dalsgaard fra Dansk Akvakultur oplyser, at landbaserede saltvandsbrug på nuværende tidspunkt ikke er økonomisk bæredygtige. Og at deres udledningstilladelser indebærer, at de også udleder kvælstof til vandmiljøet. Dansk Akvakultur har indgående kendskab til teknologien, idet foreningens medlemmer driver en række saltvandsanlæg på land til produktion af såkaldte smolt – de små fisk, der sættes ud til opdræt i havbrugene.

Til kritikken af ønsket om at erstatte havbrug med en landbaseret produktion siger miljøminister Lea Wermelin:

»I havbrug udleder man næringsstofferne direkte til vores havmiljø. Hvis vi får produktionen på land, får man muligheden for i langt højere grad at kontrollere, hvad der kan udledes. Der er også nye teknologier på vej. Jeg vil gerne invitere branchen til en dialog om, hvordan vi får en bæredygtig produktion i fremtiden«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rod i papirerne

Havbrugssektoren er i øvrigt belastet af voldsomt rod i tilladelserne. Daværende miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen (V) bad først på året Kammeradvokaten om at gennemgå tilladelserne.

Resultatet forelå i juli. Den viste, at 6 ud af de 19 havbrug ikke har en placeringstilladelse. De øvrige 13 havbrugs tilladelser har ’væsentlige mangler’. Samtidig er Miljø- og Fødevareministeriet ved at undersøge, om miljøkontrollen med havbrugene er god nok.

Det kniber også med miljøtilladelserne. De er i en række tilfælde blevet underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det sker på et forkert grundlag, mener Dansk Akvakultur, som derfor for nylig har anlagt sag mod nævnet.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden