0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

På Stevns bygges for både mennesker og dyr

Ægtepar vil genskabe natur og give plads til trækfugle, sommerfugle, salamandere og oprindelige plantearter, når de udstykker marken omkring deres gård i Strøby Egede. Alma på 4 år fra Nørrebro er helt med på ideen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Ploven er lige stoppet. Og nu skal ægteparret sammen med biologer og nybyggere i gang med at genskabe eng, buskads, bakkedrag og gadekær til glæde for dyr og planter - og mennesker. De første 18 grunde er netop blevet udbudt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I lørdags fik de første interesserede lov til at kigge ud over marken med afmærkninger med pæle og rød-hvid minestrimmel og forestille sig det hus, de ville kunne bygge her. Lige nu ligner det en kedsommelig flad mark. Men parret, der har udbudt de første 18 grunde omkring gadekæret i Marens Minde, har en vild vision.

I ordets bogstavelige forstand.

Den alt for næringsrige landbrugsjord skal skrabes af. En eng skal være fællesareal for alle og give både mennesker, planter og dyr mulighed for at komme til og fra havet og ud til naturområdet Tryggevælde Å. Oprindelige træer, buske og blomster skal genplantes. Stendiget skal have lov at bestå. Regnvand skal ende i de fire gadekær og søer, hvor tudser og salamandere skal kunne trives, mens børn leger, og voksne finder sig i ukrudt i plænen, holder have uden gift og planter de æbletræer, som alle nye beboere får som velkomstgave på Nicolinelund.

»Jeg var helt med på den. Det var hele pakken, præcis som jeg har ledt efter det«, fortæller Anne Burlund, journalist på Tandlægebladet, der i lørdags tog manden og datteren Alma på 4 år med ned til Strøby Egede på Stevns, godt 50 km fra deres hjem på Nørrebro i København.

»Du har dit eget. Men det er ikke et kedeligt parcelhus for enden af en blind vej. På den anden side er det heller ikke et kollektiv, hvor man skal deles om alt. Det er det bedste fra to verdner. Og så føler jeg, at man her virkelig kan være med til at gøre noget for naturen hver dag, for vi har jo alle en forpligtelse«.

Siger Anne Burlund, der tidligere har arbejdet for WWF Verdensnaturfonden, og som er optaget af naturen, biodiversitet (at man understøtter mangfoldighed, så der er bosteder og næring for mange arter) og økologi. Det vil hun gerne give videre til sin datter, Alma.

Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Salamandersøen, der ligger på en brakmark, er en del af den natur, der skal give plads til salamandere og tudser, når der skal bygges nye huse på Nicolinelund på Stevns.

Som i lørdags blev lokket med på tur ned til Salamandersøen med fiskenet og spande sammen med biologen Vicky Knudsen, kendt fra TV 2’s ’Vores vilde vej’, der er vært ved naturoplevelser på Nicolinelund. Her fandt de både salamandere og guldsmede.

Vi læste ’Den sjette masseudryddelse’. Om at dyrearterne vil forsvinde. Det rystede os begge dybt

Og faktisk har Nicolinelunds fast tilknyttede biolog, Rikke Milbak, tidligere kunnet konstatere, at vandhullet, der har ligget på en braklagt del af marken, allerede er blevet bosted for stor vandsalamander, som er på EU-listen over sjældne arter.

Workshop under æbletræerne

Det hele startede for 20 år siden omkring den oprindelige Stolpegaard, som Anker Nielsen købte til sit firma, konsulentvirksomheden Core-team. Her arbejdede ledere og projektgrupper i de idylliske omgivelser. Anker Nielsen fandt, at de blev mere åbne for ideer og nye arbejdsprocesser, når de blev indkvarteret for enden af en allé af lindetræer på den trelængede gård med stuehus og med en mangfoldighed af gamle æbletræer.

De 38 hektar landbrugsjord blev i de år forpagtet ud.

»Men en mandag morgen i 2005 stod borgmesteren pludselig på vores gårdsplads og fortalte os, at der var borgermøde samme aften. Og at han syntes, at vi skulle komme med. Især fordi vores gård ville blive inddraget«, fortæller Anker Nielsen, der i dag er 63 år.

Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Det startede med de gamle æbletræer i haven omkring Stolpegaard, som ægteparret nu viderefører med masser af nyplantninger hos de nye indbyggere i Nicolinelund.

Han og hustruen, Käte Magdalene Gjørup, 57 år, besluttede nu selv at gå aktivt ind. Hvis landbrugsjorden kunne udstykkes, kunne de lige så godt gøre det selv. Det førte til Nicolinelund, hvor der nu er bygget 85 boliger i form af parcelhuse og dobbelthuse. Og hvor 22 dobbelthuse til modne mennesker uden hjemmeboende børn er planlagt, og en af længerne i den oprindelige gård er grundejerforeningens fælleshus.

Et tema er, at der skal være æbletræer, at der holdes en fælles æbledag, og at husene ligger på krogede vejforløb og med naturligt krat, men det er alligevel på mange måder et mere klassisk parcelhuskvarter. For alt var planlagt i 2006 og blev sat i stå af en finanskrise. Men i 2015 skete der noget for ægteparret.

»Vi læste ’Den sjette masseudryddelse’. Om at dyrearterne vil forsvinde. Det rystede os begge dybt«, fortæller Käte Magdalene Gjørup fra den udlejningspavillon, de bruger som kontor.

»Jeg havde i mange år interesseret mig for truede næsehorn og elefanter, og hvad der sker i Afrika. Men det her kom pludselig tæt på. Det måtte vi gøre noget ved«.

Fra mark til vilde dyr

Ideen var nu at tage resten af den mark, 27 hektar, som bondemanden ikke længere kan dyrke, og stykke den ud i fire ’landsbyer’, der alle er centreret om et gadekær, der i sig selv bliver et habitat for det vilde liv. Plads til naturen betyder også, at der bliver plads til færre grunde. Fuldt udbygget vil her kunne stå 210 huse, hvilket er 65 færre, end man kunne have solgt, hvis man havde lavet et traditionelt parcelhuskvarter med rullegræs og snorlige veje.

Forretningsplanen er, at der byggemodnes, i takt med at grunde sælges, og at folk så selv bygger deres hus. Og aktivt deltager ved at holde egen have og fællesarealer mangfoldige og giftfrie, samtidig med at haverne kun er afgrænset af lave bøgehække og hjemmehørende buske, så haven går naturligt og umærkeligt over i gadekær, eng og resten af naturen. Derfor vil der, mener Käte Magdalene Gjørup, ikke blive brug for egentlige legepladser. Til gengæld vil natur- og boligområdet også få to længer i gården til fællesaktiviteter, og man vil opfordre til delebilsordning og deling af haveredskaber.

Det her udmærker sig ved, at helt almindelige mennesker, der bare ønsker at flytte i hus, kan omfavne ideen om mere natur og få lov at være med

En af sparringspartnerne har været Michael Løvendal Kruse, lokalformand på Stevns for Danmarks Naturfredningsforening, som i forvejen har et giftfri have-koncept, som bliver ført helt igennem på Nicolinelund.

»Det handler jo ikke bare om at sprede en masse frø og få en feelgoodhave og en grøn gimmick. Vi skal have fat i landskabet, som det så ud i 1830, før landbruget blev intensivt. Og vi skal have blomster, buske og træer, der naturligt hører til. Det er også derfor, Danmarks Naturfredningsforening går ind i det her. Fordi det bliver gjort rigtigt«, siger Michael Løvendal Kruse, uddannet cand.scient.naturgeograf.

Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Den lokale formand for Danmarks Naturfredningsforening Michael Løvendal Kruse er begejstret for Nicolinelunds eng og sti, der vil give passage for dyrene fra kysten i Køge Bugt til det enestående naturområde Tryggevælde Å, som han står foran.

Han tror, at det vilde villakvarter kan trække nye skatteborgere til Stevns Komme, og så mener han og hans forening, det kan blive et mønsterprojekt til inspiration.

»Vi lægger navn til det her, fordi vi ser det som starten på en bevægelse. Vi har hørt om masser af bofællesskaber, der vil noget med natur og bæredygtighed, men det her udmærker sig ved, at helt almindelige mennesker, der bare ønsker at flytte i hus, kan omfavne ideen om mere natur og få lov at være med. Det er smukt, at de har deres eget, men alligevel bliver en del af et fællesskab med de andre og med naturen«.

Ud over Danmarks Naturfredningsforening trækker Nicolinelund også på landskabsarkitekt Charlotte Skibsted, der kom med ideen til opdelingen i de fire små landsbyer. Og Rasmus Ejrnæs, der forsker i biodiversitet fra Aarhus Universitet, kommer med inspiration og anbefalinger. Som ægteparret på Stolpegaard vil give videre til de kommende – og de gamle – naboer.

»Vi prøver at inspirere til, at man har en artsrig græsplæne og ikke bruger rullegræs. Og vi lader store træer ligge, når vi har fældet dem, så folk kan lave kvasbunker, hvor dyr kan bo i. Og så tror vi, at når engen og landskabet begynder at tage form, vil det inspirere«, siger Käte Magdalene Gjørup.

Hjemme på Nørrebro var der lørdag aften ingen tvivl hos den 4-årige Alma. Hun var klar til at pakke kufferten straks for at drage til Stevns. Moderen Anne Burlund kunne også sagtens have været med på den. Men prisen – lige under 4 millioner for grund og hus – samt afstanden til København skal lige overvejes grundigt, inden de er klar til at skifte springvandet på Sankt Hans Torv ud med gadekæret på Stevns.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter