0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Børn, klima og skattevæsen står til at få penge i finanslov

Regeringen afsætter i sit forslag til næste års finanslov milliarder til bl.a. klima, uddannelse og minimumsnormeringer. En række afgifter og skatter står til at stige.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Forhandlingerne om finansloven bliver den første store prøve af samarbejdet mellem regeringen og dens støttepartier.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et løft af velfærd og uddannelse på 5,4 milliarder kroner, inklusive de allerede indgåede økonomiaftaler med regioner og kommuner.

1,5 milliarder kroner til genopretningen af skattevæsenet og et helt nyt skattecenter med 250 medarbejdere til bekæmpelse af skattely og snyd.

1,2 milliarder kroner til politiet og anklagemyndigheden næste år.

Sådan lyder nogle af de tunge poster på det finanslovsforslag, regeringen præsenterer onsdag, og som Politiken har set.

Derudover er der afsat 2,1 milliard kroner som en reserve til blandt andet velfærdsinitiativer. Det gælder blandt andet minimumsnormeringer i daginstitutioner samt grøn omstilling, som skal udmøntes med de øvrige partier i de næste måneders finanslovsforhandlinger.

Finansieringen af initiativerne skal blandt andet ske via tilbagerulning af lempelser vedrørende bo- og gaveafgift, fastholdelse af skat på fri telefon, fastholdelse af loft på aktiesparekonto, højere tobaksafgifter, forlængelse af arbejdsgiverperioden i sygedagpengeloven samt andre udvalgte tilbagerulninger af den tidligere regerings tiltag. Eksempelvis skal statens tilskud til de frie grundskoler reduceres, ligesom regeringen vil spare penge på at droppe planerne om at placere udviste kriminelle udlændinge på øen Lindholm.

Det fremgår også af forslaget, som finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer onsdag klokken 12.

Sygeplejersker og jernbane

Derudover har regeringen på forhånd ladet en række elementer fra sit finanslovsforslag dryppe i flere medier:

Den vil eksempelvis afsætte 100 millioner kroner til at få flere arbejdsløse i job. 147 millioner kroner skal bruges på en vestfynsk jernbane. Og så skal der sættes penge af til Socialdemokratiets valgløfte om 1.000 flere sygeplejersker på de danske sygehuse. I første omgang 300 millioner, som kommer fra de prisstigninger på cigaretter, som regeringen har bebudet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) lagde i sin åbningstale i Folketinget tirsdag vægt på de nye penge til det hårdt plagede skattevæsen.

»Medarbejderne i skattevæsenet gør, hvad de kan. De gør det, så godt de kan. De fortjener nye kolleger. Derfor vil vi også ansætte flere mennesker. Ligesom i gamle dage. Rigtige mennesker. Der kan sørge for, at alle betaler den skat, de skal betale«, sagde statsministeren og understregede samtidig, at næste års finanslov langtfra bliver svaret på alle Skattestyrelsens problemer:

»Det er ikke alene it-systemer, der har fejlet. Det er ikke bare nogle forbrydere, der har stjålet af kassen. Det er den helt fundamentale tillid til, at fællesskabet fungerer. Der ligger mange års genopretning forude«.

I sidste uge annoncerede tre ministre, at regeringen vil stoppe de årlige og meget udskældte besparelser på uddannelse, og det fremgår også af forslaget. Modsat har kulturminister Joy Mogensen gjort sig upopulær hos de radikale, der mener, at hun forsøger at sminke regeringens beslutning om at videreføre besparelserne på en lang række kulturinstitutioner.

Forhandlingerne om finansloven bliver den første store prøve af samarbejdet mellem regeringen og dens støttepartier. SF har på forhånd stillet som ultimativt krav, at finansloven skal indeholde minimumsnormeringer i daginstitutioner, den såkaldte 3-6-model, før partiet vil stemme for.

-------------------------

Rettelse: I en tidligere version stod der ved en fejl, at der er afsat foreløbig 147 millioner kroner til en ny vestjysk jernbane. Der er tale om en bane på Vestfyn.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts