Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningArtiklen er opdateret kl. 23.42 med en kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.
Justitsministeriet har siddet på viden om politiets fejlagtige teleoplysninger i tre måneder, før domstolene, Folketinget og selv den siddende ansvarlige justitsminister blev orienteret.
En afdelingschef i Justitsministeriet blev allerede 13. marts mundtligt orienteret af Rigspolitiets politidirektør om fejlen i den sag, der siden har sat troværdigheden til det samlede retsvæsen på spil. Det fremgår af myndighedernes redegørelse i sagen, som efter planen lægges frem fredag, men som Politiken har fået et delvist indblik i.
13. marts orienterede Rigspolitiet således departementet om, at der har været fejl i it-systemet i Rigspolitiets Telecenter, som nu var ved at blive undersøgt, og at Rigspolitiet ville følge op, når man vidste mere. Af den del af redegørelsen, som stammer fra departementet selv, fremgår det, at Justitsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, desuden blev orienteret om fejlen 2. april:
»Afdelingschefen (ministeriets, red.) orienterer kort Justitsministeriets departementschef om, at der i forbindelse med reviewet af efterforskningen af drabet på Emilie Meng, hvor der er foretaget et stort mastesug (på alle telefoner i området for forbrydelsen, red), er opdaget en it-fejl i Rigspolitiets Telecenter, som er blevet rettet og nu undersøges nærmere. Det aftales, at afdelingschefen skal tage kontakt til rigspolitichefen for at sikre den nødvendige ledelsesmæssige opmærksomhed«, lyder det i redegørelsen.
Departementschef Barbera Bertelsen ses her ved overdragelsesforretningen, da Nick Hækkerup overtog justitsministerposten fra Søren Pape Poulsen (K).
Det fremgår også, at det første formelle møde om sagen mellem ministeriet og Rigspolitiet blev afholdt 26. april med deltagelse af blandt andre rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.
Sager afgjort uden viden
Først med en skrivelse præcis tre måneder fra ministeriets første kendskab til sagen blev forsvarsadvokater og Domstolsstyrelsen 13. juni orienteret om, at politiet havde konstateret mangler i de teleoplysninger, som spiller en nøglerolle i politiets efterforskning og som bevismateriale til at sende borgere i fængsel.
Dommerstanden, Folketinget og den siddende justitsminister, Søren Pape Poulsen, blev ikke orienteret, før skandalen kom frem i offentligheden fire dage senere via en nyhed på Advokatsamfundets hjemmeside.
Redegørelsen bekræfter således, at Søren Pape Poulsen er blevet kontaktet af ministeriets afdelingschef 18. juni, der »oplyser, at ministeren ikke tidligere er blevet orienteret om it-fejlen«.
Dansk Folkepartis retsordfører ser frem til at læse redegørelsen, men siger om den sene orientering om fejlen til domstole og Folketinget:
»Det skriger jo til himlen, at de centrale myndigheder har holdt på de her oplysninger i så lang tid. Det er meget lidt betryggende, at Folketinget ikke får oplyst de her forhold langt tidligere«, siger Peter Skaarup.
I 102 dage siden rettelsen af systemfejlen i Rigspolitiet og i 97 dage siden Justitsministeriets tidligste kendskab til fejlen er straffesager dermed blevet afgjort ved domstolene uden den centrale oplysning om, at politiets telebeviser var usikre. Siden da har Rigsadvokaten midlertidigt stoppet enhver brug af telebeviser, da anklagemyndighedens øverste chef fandt det uforsvarligt at fortsætte praksis.
»Det lyder ikke godt, at ministeriet har været vidende om problemet så længe. Dermed er det ikke kun de underliggende myndigheder (Rigspolitiet og Rigsadvokaten, red.), der har været så længe om at få afklaret problemets omfang, det er også departementet, der har siddet på hænderne. Det undrer mig i så alvorlig en sag«, siger Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i den juridiske tænketank Justitia.
På tidspunktet, hvor ministeriet første gang blev orienteret i marts, var der allerede en solid viden om systemfejlens skadevirkninger. Rigspolitiet havde 8. marts rettet den fejl i sit it-system, som havde forårsaget mangler i telebeviserne i flere konkrete sager. Først var der i november 2018 konstateret væsentlige huller i datamaterialet om potentielle gerningspersoners telefonaktivitet i den politisk højspændte sag om drabet på Emilie Meng.
Som Politiken afdækkede mandag, var justitsminister Søren Pape (K) i sommeren 2018 direkte involveret i nedsættelsen af et ekstraordinært eksperthold af efterforskere og teknikere, der derpå opdagede hullerne i teleoplysningerne i Meng-efterforskningen. I en anden sag med stor offentlig bevågenhed, det uopklarede drab på Louise Borglit, havde man i februar 2019 også konstateret visse mangler i teledata.
Procedureændring i marts
I marts reagerede Rigspolitiet desuden ved at ændre procedurer om sin behandling af teleoplysninger. Det fremgår således af et ministersvar til Folketingets Retsudvalg, at Rigspolitiet i marts 2019 udstedte en ny vejledning om et redskab til politiets analyse af teleoplysninger:
