Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Eftertragtet. Med statsborgerskabet følger et dansk pas, der giver adgang til 187 lande og territorier .

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Færdselsbøder bremser fortsat masser af statsborgerskaber

Mens Indfødsretsudvalget før valget sagde ja til de fleste færdselssyndere, der søgte statsborgerskab på dispensation, har udvalget sagt nej til samtlige 29 sager siden valget. »Absurditet«, lyder kritikken.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I årevis har politikere på begge fløje fundet det problematisk, at færdselsbøder, der angiveligt lå under bagatelgrænsen, forhindrede udlændinge i at få statsborgerskab, selv om de lever op til alle andre kriterier.

I sommeren 2018 aftalte et flertal derfor, at færdselsbøder under en vis størrelse fremover skulle have en mulighed for at slippe igennem nåleøjet ved, at politikerne i Indfødsretsudvalget kunne stemme om dem og give mulighed for dispensation fra den vedtagne karenstid på 4½ år fra gerningsøjeblikket.

Men i alle de 29 færdselsbødesager, som Indfødsretsudvalget har taget stilling siden folketingsvalget i juni, har et flertal i Indfødsretsudvalget givet afslag på dispensation.

Det fremgår af en opgørelse fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til Indfødsretsudvalget

Det er Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund, der har bedt om oversigten, og for ham viser tallene »fuldstændig tydeligt, at hele det system omkring indfødsret er præget af absurditet og vilkårlighed«.

Det er de 17 medlemmer i Indfødsretsudvalget i Folketinget, der ved afstemning afgør dispensationssagerne, og ifølge Peder Hvelplund underbygges vilkårligheden i dispensationsbehandlingen af et andet svar fra Tesfaye. I perioden fra 5. juli i fjor til 5. juli år blev der således behandlet 35 lignende sager i udvalget, og ud af de 35 sager var det de 27, altså cirka 3/4, der fik dispensation og dermed ja til statsborgerskab.

»Et flertal har tidligere besluttet, at vi skulle have forelagt de her færdselssager, fordi flertallet vurderede, at det, at man har fået en færdselsbøde, ikke nødvendigvis skulle have som konsekvens, at man ikke kunne få statsborgerskab. Efter valget har der så vist sig et nyt flertal i Indfødsretsudvalget, som åbenbart har en anden tilgang til det, og det betyder, at vi fortsat får forelagt de her sager, men at der nu gives afslag på dem alle sammen«, siger Peder Hvelplund.

.

Ud over færdselsbødesagerne stemmer medlemmerne af Indfødsretsudvalget for eksempel også om de dispensationssager, hvor en ansøger ud fra lægeerklæringer og lignende beder om dispensation fra sprogkravene. I det 17 medlemmer store udvalg er det Socialdemokratiet, der med seks medlemmer har størst indflydelse. Venstre har fire medlemmer, Dansk Folkeparti har to, mens R, SF, EL, K og Nye Borgerlige hver har et medlem. LA og Alternativet er ikke repræsenteret i udvalget.

Dermed kan partierne DF, S og for eksempel K eller NB sammen mønstre et flertal, mens de borgerlige partier, DF, V, K og NB altså lige nøjagtig ikke har medlemmer nok alene til at kunne nå et flertal.

I praksis stemmer det enkelte partis ordfører ofte på partiets udvalgsmedlemmers vegne. Afstemningerne i udvalget foregår i fortrolighed, og den socialdemokratiske indfødsretsordfører, Rasmus Stoklund, vil ikke sige, hvordan han har stemt i de forskellige sager – eller om han har stemt ja til nogen af de 29. Men han er ikke overrasket over, at de alle har fået afslag siden valget.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Mit udgangspunkt for hele arbejdet med indfødsretsdispensationsansøgninger er, at der skal være nogle virkelig gode grunde for at give dispensation, for som jeg opfatter det, er udgangspunktet, at de har fået et afslag. Så kan der være en særlig omstændighed, der gør, at vi kan give en dispensation, men der skal noget særligt til. Og sådan er det også med færdselsforseelserne«, siger Stoklund og tilføjer, at han personligt gerne så, at flere af færdselssagerne slet ikke blev sendt over i udvalget til dispensationsvurdering.

»Hvis det stod til mig – og det gør det ikke alene – så synes jeg godt, vi kunne stramme op nogle steder. At vi for eksempel kunne lave en regel om, at har du kørt for stærkt ved vejarbejde, så behøver vi slet ikke se din dispensationsansøgning, for så er det et afslag«, forklarer han.

Ifølge socialdemokraten er der noget problematisk i, at dispensationsansøgerne »ikke rigtig kan have nogen forventning, når man søger, om man får det (dispensation, red) eller ej«.

»Retsstillingen for dem, der søger dispensation, er på nogle måder lidt ugennemskuelig for dem, og det er lidt problematisk, synes jeg«, siger han.

Samme holdning har Peder Hvelplund.

»Problemet er, at der er fortrolighed i de her sager, og derfor er det præget af vilkårlighed. Der er ikke nogen, der har vidst, at den her praksis ville blive ændret. Den er bare ændret efter et folketingsvalg, hvor der er kommet et nyt flertal. Der er ikke en af de borgere, der har søgt, der har kunnet vide, at ’det, at jeg har fået en fartbøde, udelukker mig på forhånd’. Det er en beslutning, der er truffet i Indfødsretsudvalget efter forgodtbefindende, altså efter hvilken fornemmelse de enkelte medlemmer har«, mener Peder Hvelplund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fra Venstre afviser indfødsretsordfører Morten Dahlin at forholde sig til enkeltsager, men understreger, at hver enkelt sag behandles individuelt af Venstre. Eksempelvis lægger han selv vægt på, hvor færdselslovovertrædelsen har fundet sted og under hvilke omstændigheder.

»Men hvis stemmeafgivelsen var offentlig, ville du godt kunne se, hvilke typer af sager Venstre er mere tilbøjelig til at tildele dispensation, og hvilke sager vi ikke er tilbøjelige til at tildele dispensation i«, siger han.

Læs mere: