Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningI årevis har politikere på begge fløje fundet det problematisk, at færdselsbøder, der angiveligt lå under bagatelgrænsen, forhindrede udlændinge i at få statsborgerskab, selv om de lever op til alle andre kriterier.
I sommeren 2018 aftalte et flertal derfor, at færdselsbøder under en vis størrelse fremover skulle have en mulighed for at slippe igennem nåleøjet ved, at politikerne i Indfødsretsudvalget kunne stemme om dem og give mulighed for dispensation fra den vedtagne karenstid på 4½ år fra gerningsøjeblikket.
Men i alle de 29 færdselsbødesager, som Indfødsretsudvalget har taget stilling siden folketingsvalget i juni, har et flertal i Indfødsretsudvalget givet afslag på dispensation.
Det fremgår af en opgørelse fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til Indfødsretsudvalget
Det er Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund, der har bedt om oversigten, og for ham viser tallene »fuldstændig tydeligt, at hele det system omkring indfødsret er præget af absurditet og vilkårlighed«.
Det er de 17 medlemmer i Indfødsretsudvalget i Folketinget, der ved afstemning afgør dispensationssagerne, og ifølge Peder Hvelplund underbygges vilkårligheden i dispensationsbehandlingen af et andet svar fra Tesfaye. I perioden fra 5. juli i fjor til 5. juli år blev der således behandlet 35 lignende sager i udvalget, og ud af de 35 sager var det de 27, altså cirka 3/4, der fik dispensation og dermed ja til statsborgerskab.
»Et flertal har tidligere besluttet, at vi skulle have forelagt de her færdselssager, fordi flertallet vurderede, at det, at man har fået en færdselsbøde, ikke nødvendigvis skulle have som konsekvens, at man ikke kunne få statsborgerskab. Efter valget har der så vist sig et nyt flertal i Indfødsretsudvalget, som åbenbart har en anden tilgang til det, og det betyder, at vi fortsat får forelagt de her sager, men at der nu gives afslag på dem alle sammen«, siger Peder Hvelplund.
.
Ud over færdselsbødesagerne stemmer medlemmerne af Indfødsretsudvalget for eksempel også om de dispensationssager, hvor en ansøger ud fra lægeerklæringer og lignende beder om dispensation fra sprogkravene. I det 17 medlemmer store udvalg er det Socialdemokratiet, der med seks medlemmer har størst indflydelse. Venstre har fire medlemmer, Dansk Folkeparti har to, mens R, SF, EL, K og Nye Borgerlige hver har et medlem. LA og Alternativet er ikke repræsenteret i udvalget.
Dermed kan partierne DF, S og for eksempel K eller NB sammen mønstre et flertal, mens de borgerlige partier, DF, V, K og NB altså lige nøjagtig ikke har medlemmer nok alene til at kunne nå et flertal.
I praksis stemmer det enkelte partis ordfører ofte på partiets udvalgsmedlemmers vegne. Afstemningerne i udvalget foregår i fortrolighed, og den socialdemokratiske indfødsretsordfører, Rasmus Stoklund, vil ikke sige, hvordan han har stemt i de forskellige sager – eller om han har stemt ja til nogen af de 29. Men han er ikke overrasket over, at de alle har fået afslag siden valget.